Hirtshals Boldklubs Jyllandsseriehold kom som tidligere nævnt om ikke i helvede så ned på jorden igen lørdag efter to udesejre, da de hjemme tabte til Birkelse IF med 0-2. En kamp, der ærgrer Michael Skytte Pedersen .
– Efter to kampe som underdogs på udebane var denne kamp meget anderledes hjemme mod en modstander, vi har mødt et utal af gange. Birkelse spiller fysisk præget og har et par hurtige spillere oppe foran. Det var åbenbart rigeligt mod os, fortæller Michael Skytte Pedersen.
Hirtshals kom ellers fint fra start, som vi allerede har noteret det på FlaskePosten, med hurtigt spil og fine muligheder i det første kvarter. Herefter blev kampen en helt anden, som det da også overfor os konkluderes af Michael Skytte Pedersen:
– Det første kvarter er godkendt. Der kan man se, at fortsætter vi i det tempo i 90 minutter, på en varm sommerdag, så dør de før eller siden. Vi kender dem og ved, hvad vi skal gøre. Men vi afviger fuldstændig fra vores spilkoncept og falder ned på et meget lavt niveau, som er pinligt ringe.
Michael Skytte Pedersen holder sig ikke tilbage med kritikken af holdet efter kampen mod Birkelse, hvor de var kæmpe favoritter efter to sejre i påsken, men nu nederlag til Birkelse.
– Mon ikke vores træner har dumpet de fleste spilleres præstation, hvis ikke alle. Det er pinligt ringe, undskyld mig. Om man starter inde, eller kom ind fra bænken, så var den enkeltes præstation ikke i orden. Og 14 mand, der præsterer under middel, giver resultatet 0-2.
Som førstehold præsterede spillerne da også det hidtil dårligste i 2015. Skal man se positivt på det, så er det trods alt kun tredje turneringskamp, hvor holdet stadig med i toppen.
Den næste kamp er en rigtig gyser, når førsteholdet næste søndag besøger Dronningborg, som ligger på en delt 1. plads med 7 point. Hirtshals har nu fortsat 6 point.
Kunne jo være at Birkelse efterhånden er bedre taktisk end Hirtshals
Kun en lille tanke