Af Michael Harritslev
Medlem af Hjørring Byråd for Socialdemokratiet
Skoledistriktsleder for Nordvestskolen
Der er rigtig megen sund fornuft i at vide, hvornår man skal tale, og hvornår man skal holde sin mund.
EU-Kommissionen undersøger hvert år, hvordan elever klarer sig i skolen i de 28 EU-lande.
Undersøgelsen bygger på resultater fra Pisa og Eurostat og undersøger elevers færdigheder og evner i de 28 EU-lande.
Den danske folkeskole er ofte blevet kritiseret for ikke at være god nok. Men i den nye undersøgelse overgås Danmark kun af Estland, Finland og Irland.
Arbejdsglæde er en drivkraft
Vi har gennem flere år haft en alvorlig udfordring i samfundet, som vi nu endelig har muligheden for at forholde os sagligt til. Det handler om, at en af de vigtigste opgaver i samfundet har været udsat for et så hårdt pres, at det har sat sig uheldige spor dels på skolerne, men også i brugernes bevidsthed i forhold til den leverede kvalitet – eller troen på mangel på samme.
Ja, denne artikel handler om folkeskolen, om anerkendelsen af en vigtig indsats, men ikke mindst om lærernes mulighed, lyst og motivation for at udøve et kvalificeret stykke arbejde uden konstant at blive mistænkeliggjort.
Lad os så lige tage den om lærerne, når vi nu er i gang. Selvfølgelig er der stor forskel på lærere – fra de mest effektive til mindre effektive – fra de mest involverede til de ligeglade. Som med et hvilken som helst andet erhverv kan man finde lærere, der går langt ud over … og lærere, der ikke gør.
Jeg skriver, fordi jeg kerer mig om vigtigheden af at have en folkeskole, der på alle niveauer kan leve op til det, der bør forventes af den. Derfor er det med ubeskrivelig glæde, at jeg konstaterer, at folkeskolen på trods af mistillid, kontrol, nedgørelse og knappe ressourcer klarer sig så flot i forhold til øvrige EU lande.
På trods af at en usaglig offentlige diskurs gennem flere år har forsøgt at fratage lærerne deres arbejdsglæde og selvrespekt, har man på skolerne forsøgt ikke at bøje nakken, men stædigt arbejdet videre i samfundets tjeneste.
Lærergerningen skal gøres attraktiv igen
Den negative omtale har jeg altid haft svært ved at forstå, acceptere og værst af alt genkende. Det bedste vi kan gøre for vores folkeskole er, at sikre, at den fungerer som en arbejdsplads, hvor børn og unge er omgivet af voksne, der har tid og lyst til at ville dem både personligt og fagligt. Lærere der formår at få tændt glæden og læringslysten i hvert eneste barn hver eneste dag.
Den evne og lysten hertil kender jeg rigtig mange lærere, der har. For skolens og fremtidens skyld har vi alle en forpligtelse til at ”sikre” lærerne nogle ordentlige arbejdsforhold, således at de med udgangspunkt i selvrespekt kan udføre, det de er gode til i nogle rammer, der understøtter dette.
Vi skal for samfundets skyld have gjort lærergerningen attraktiv igen. Vi skal genfinde den professionelle lærer med autonomi og selvstændighed.
En gennemsnitlig lærer skal på en og samme dag ikke kun undervise, de skal styre adfærd, planlægge , forberede og evaluere lektioner, vurdere læring, nå alle eleverne, udføre førstehjælp, svare på en lang liste af e-mails, skrive indstillinger og indgå i teamsamarbejde, fagudvalg osv listen er uendelig.
Herudover forventer samfundet næsten mirakler, at alle elever bliver super elever. Mit ærinde her er ikke at trække sværdet og udhugge i store forståelige blokke, hvor meget en lærer arbejder, men det er en kendsgerning, at vi har et erhverv, der har været udsat for holdninger og ytringer, der har været helt urimelige og ganske enkelt usundt for vores alles fremtid.
Selvfølgelig skal folkeskolen udvikle sig – selvfølgelig skal folkeskolen kunne tåle kritik og lytte til den.
Konstruktiv kritik er en af de fineste former for ordentlighed, selvom det måske lige gør ondt i øjeblikket. Den kritik folkeskolen har været udsat for har ikke været konstruktiv og den kritik, der ikke er konstruktiv, er per definition destruktiv.
Generelt er jeg af den holdning, at man skal fare med lempe og ikke nødvendigvis tro, at sandheden altid kan findes i undersøgelser. Undersøgelser har bestemt også deres begrænsning.
Jeg vil dog tillade mig at uddrage, at bannerførerne for den negative diskurs om folkeskolen enten har været noget misinformeret eller haft en helt anden agenda. Det sidste kan jeg dog ikke tro, da det er alment kendt, at god og effektiv uddannelse må være det væsentligste for vores samfunds fremtid. Her er samfundets folkeskole altafgørende og ingen er nogensinde blevet bedre af at blive hængt ud.
Desværre ridder korsfarerne mod det offentlige sikkert videre og finder nye ofre.
Stort tillykke til folkeskolen med resultatet på trods….
