Michael Harritslev (S): Privatskolerne truer folkeskolen på overlevelsen

Af Michael Harritslev
Skoledistriktsleder og byrådsmedlem (S)
Hjørring Kommune

Folkeskolen vs. privatskolerne er ved at udvikle sig til et eksistentielt samfundsproblem. Vores folkeskole er ganske enkelt truet på overlevelse, og det er på sigt en samfundsmæssig katastrofe.

Der er tale om to grundlæggende problemstillinger:

• Privatskolernes generelle rolle i samfundets skoleverden
• Privatskolernes manglende interesse i at påtage sig en social forpligtelse

Det er i folkeskolen, at samfundets arvtagere formes. Det er her – lidt udfordrende sagt – at rig møder fattig. Vi er desværre i gang med at svække folkeskolen, og en svækkelse er også her ensbetydende med tab af fundamentale sunde danske værdier.

For mange forældre vælger den lette løsning
Jeg er på mange måder tilhænger af privatskoler og har før min tid som skoledistriktsleder selv været en del af privatskoleverdenen som lærer gennem flere år. De har altid været et godt alternativ til folkeskolen. I dag ser vi desværre, at alt for mange forældre vælger folkeskolen fra. Desværre er det ofte de mere veluddannede forældre, der fralægger sig ansvaret og forlader folkeskolen.

Jeg undres, og jeg synes, det er en meget uheldig udvikling, der nemt kommer til at gå ud over sammenhængskraften i vores samfund.

Grundideen med den danske folkeskole er netop, at vi alle mødes og bøjer værdier og holdninger – ikke kun til gavn for hinanden, men også for samfundet.

Derfor hviler folkeskolen også på en grundforståelse af, at man som forældre ikke kun skal tage del i sit eget barns skolegang, men man skal også tage ansvaret for alle de andre børn. I folkeskolen tvinges man til at forholde sig til andre, uanset hvilket samfundslag man måtte komme fra. Det giver nemlig indsigt, og det er sundt for et samfund, der bygger på demokrati.

Det er der desværre alt for mange forældre, der ikke ønsker at deltage i, og så vælger man den lette løsning, fordi man kan.

Fortællingen om folkeskolen er ganske enkelt ikke sand
Jeg er fuldstændig klar over, at mange, der læser dette indlæg, vil returnere bolden og komme med overlæssede lastvognstog af argumenter og eksempler på, at tingene ikke fungerer i folkeskolen – det behøver I ikke, for jeg har hørt dem alle. Desværre er det lykkedes tidens debat at få talt folkeskolen og lærerne ned. Tendensen til at sidde hjemme og pege fingre og skabe negative fortællinger kender vi alle til bevidstløshed.

Selvfølgelig er der plads til forbedringer – mon ikke der er det i de fleste brancher. Men fortællingerne om den folkeskole, jeg kender, er ganske enkelt ikke sand. Hver eneste dag bliver der gjort en kæmpe indsats ude på folkeskolerne i forsøget på at give eleverne den allerbedste ballast med i livet.

Her tænker jeg ikke kun på den faglige del, men også i høj grad på den del, der har med den socialpædagogiske bistand at gøre.

Der er vist ingen, der vil blive stødt over, når jeg påstår, at det kæmpestore samfundsansvarlige arbejde, som lærere og pædagoger hver eneste dag udfører i folkeskolen i forbindelse med elever, der af den ene eller anden grund har store sociale, sygdomsmæssige eller følelsesmæssige udfordringer, ikke umiddelbart er sammenligneligt med privatskoler – alene af den grund, at privatskoler har mulighed for at overlade den ikke helt ubetydelige ”sidegesjæft” til  folkeskolen.

Privatskolerne fralægger sig ganske enkelt ansvaret for at påtage sig en social forpligtelse.

Jeg bliver pikeret over skoler, der lukker sig om sig selv
Vi bør alle derfor være yderst tilfredse med, at vi har en folkeskole, der udover at levere på det faglige område også løser en meget stor social opgave for samfundet i kraft af, at der dagligt ydes en stor indsats for de elever, der af den ene eller anden grund er udfordret på en måde, der gør, at de skal støttes for at komme videre på en måde, der giver dem mulighed for at opnå en tilværelse med et personligt og arbejdsmæssigt meningsfuldt indhold.

Jeg er som sagt tilhænger af, at der er alternativer til folkeskolen. Jeg er også tilhænger af, at disse skoler bliver økonomisk støttet af skatteyderne i Danmark. Jeg kan dog godt blive pikeret over, at de lukker sig om sig selv og i min optik fravælger de opgaver, der hører med til at udvikle et samfundsfælleskab.

Det er nemlig et faktum og ikke en påstand, at det er sådan, at det forholder sig. Det tør jeg godt udtrykke – for jeg har noget at have mine holdninger i.

Jeg har gennem mine mange år som skoleleder gentagne gange oplevet at sidde overfor forældre, der mod deres vilje må banke på folkeskolens ”store slidte port” for at blive indskrevet, da muligheden for at fortsætte på privatskolen pludselig ikke længere er der.

Det er tankevækkende, at der ofte er tale om elever, der er udfordret eller netop er blevet diagnosticeret.

Privatskolerne får det samme i statsstøtte uanset hvad
Ofte er der tale om elever, som jeg med det samme visiterer til et specialtilbud, og som derfor nemt løber op i en udgift på 2 millioner. I andre tilfælde er der tale om elever, der med en særlig tilrettelagt specialpædagogisk støtte sagtens kan fungere i en almindelig skoleklasse. Der er i begge tilfælde tale om et relativt stort økonomisk træk på skolens samlede økonomi. Det gør jeg dog gerne, for det er jeg forpligtet til, da det handler om elevens tarv og er i samfundets interesse, at det bliver gjort. Der er altså tale om elever, der har været indskrevet på privatskoler i flere år, men som nu pludselig er blevet for dyre.

Det er tankevækkende, at det er en tendens, der har været markant stigende de sidste år.

Jeg er træt af at læse artikler, hvor privatskoler forsvarer sig med, at det er en påstand uden hold i virkeligheden. Det er jo ikke rigtigt. Vi er mange skoleledere, der kan bekræfte det.

Som sagt er jeg grundlæggende tilhænger af, at vi har et alternativ til folkeskolen. Men ud fra en samfundsmæssig vinkel er det dog besynderligt, at vi på dette område mener, at det er forsvarligt, at privatskoler får det samme i støtte fra staten, uagtet hvilken opgave de vælger at påtage sig.

Dette er ikke OK. Begrundelsen herfor er i min optik helt enkel: Samfundet og samfundsudviklingen handler nemlig ikke kun om mig og mine chancer i tilværelsen. Den handler om os alle sammen. Vi skal i den sammenhæng holde os for øje, at størstedelen af finansieringen til privatskolesektoren kommer fra skatteyderne. I forlængelse heraf vil jeg gerne gøre opmærksom på, at der ikke er tale om småpenge. Privatskolerne modtager 75 procent af de gennemsnitlige udgifter per folkeskoleelev i offentligt tilskud.  Herudover ligger der i loven en mulighed for at søge ekstra tilskud til specialundervisning. På bundlinjen er vi altså alle med til at komme over 4 milliarder kroner i privatskolesektoren.

Som storaktionær har jeg svært ved at acceptere, at der ikke stilles større krav
Set i det lys har jeg meget svært ved at acceptere, at privatskolerne har mulighed for at sortere i deres elevoptag og endnu sværere ved at acceptere, at de uden konsekvenser kan opsige deres kontrakt med forældre, der under privatskoleforløbet kommer i den situation, at der skal sættes ekstra ressourcer ind fra skolens side til deres barn.

Jeg accepterer fuldt ud privatskolernes ret til i et vist omfang at drive deres skole, som de måtte ønske det, men jeg har som samfundsborger og som relativ storaktionær i privatskolerne meget svært ved at acceptere, at der ikke stilles nogen form for forventninger og krav til deres måde at drive skole på.

Uanset hvilken skoleform vi vælger at have i Danmark, må vi som et mindstemål forlange, at man ud over det faglige også påtager sig en social forpligtelse overfor de elever, der måtte have behov.

Vælger man at betale sine regninger fra fællesskabets pung, er det kun rimeligt og anstændigt at bidrage med at løse alle de opgaver, der følger med den branche, man nu en gang har givet sig i kast med.