Michael Engbjerg (DF): Udligningsreform er makværk

Som det er nu og med det nye forlag til en reform kan man kun konstatere, at der bliver en meget større uretfærdighed, fastslår lokalpolitiker Michael Engbjerg fra Dansk Folkeparti.

334

Af Michael Engbjerg

Byrådsmedlem for DF
Hjørring Kommune

Vi i Dansk Folkeparti efterlyser politisk mod til et opgør med de nuværende udligninger mellem kommunerne

Det er således nu at der er udkantskommuner, som knap kan levere den ældrepleje, de er forpligtet til, samtidig med at nogle hovedstadskommuner har velfærd på første klasse og med det nye forslag til en ny udligningsreform, bliver det bare meget værre, om forslaget kan man kun sige ” Politisk makværk”

Vi må erkende, at der er forskelle her i landet, som vi politikere skal håndtere, hvis vi vil have nogenlunde ens service i kommunerne. Behovet for at tage fat bliver kun større i takt med de lappeløsninger som man nu ligger op til i den nye udligningsreform.

Jeg tror desværre at man bliver nødt til at skrotte den nuværende kompliceret udligningsordning, det bliver mere og mere kompliceret og fremstår efterhånden som en stor lappeløsning.

Måske skulle vi overveje en model, hvor alle betaler den samme procent i kommunalskat. Så får man en sum ind, som man så fordeler til kommunerne efter deres demografi. Kommunerne skal have en indtægt, der svarer til de udgifter, de har til for eksempel børn og ældre.

Denne model kunne lyde som mere central styring og et angreb på det kommunale selvstyre. Men sådan ser vi ikke på det i DF.

Det kommunale selvstyre vil stadig fungere. Det vil stadig være op til den enkelte kommune af drive forretningen så dygtigt som muligt for den pose penge, man har til rådighed, og for Hjørring Kommune tror jeg kun det bliver en gevinst da vi har nogle dygtige folk til at administrere kommunen.

Jeg er godt klar over, at det ikke er så lige til at rydde hele udligningssystemet og indføre en DF-model, men problemet med det nuværende system er, at det er et meget indviklet system, som er svært at lave om på med mere udligning og vi lapper på løsninger den ene gang efter den anden, og nu er det ved at blive helt uoverskueligt.

Det bliver svært at finde nogen højere retfærdighed i en udligningsordning, for der vil altid være rigtigt mange kommuner der kan pege på hjørner i udligningssystemet, som særlig uretfærdigt lige præcist for deres kommune, men som det er nu og med det nye forlag til en reform kan man kun konstaterer at der bliver en meget større uretfærdighed.

 

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments