
Af Michael Bue Nielsen
Formand LO Vendsyssel
Onsdag er det 1. maj – Arbejderbevægelsens internationale kampdag. Over hele landet vil folk samles for markere dagen og lytte til taler fra fagforeningsformænd og politikere. En dejlig dag.
Vi står over for det ”blå” borgerlige politiske Danmark som siger, at der ikke er arbejdskraft nok i Danmark. Derfor er der mere end nogensinde brug for udenlandske arbejdskraft. Og allerhelst arbejdere fra lande langt uden for EU.
At vi har brug for udenlandsk arbejdskraft, bliver først en samfundsudfordring, hvis vi ikke har den efterspurgte arbejdskraft i Danmark.
På trods af, at ledigheden er rekordlav, har vi i LO Vendsyssels fagforeninger og generelt i Nordjylland, ledige der er klar til de ledige job. Blot skal de tilføres få nødvendige kompetencer. Vi skal uddanne de arbejdsløse til de områder, der mangler og efterspørger arbejdskraft.
Alle lande har bruge for borgere der bidrager både til udviklingen men også til finansieringen af deres eget lands samfund. Vi har ikke brug for en stor normadearbejdskraft. Vi har brug for et solidarisk Europa og ikke et Europa, hvor vi har travlt med at konkurrere med hinanden efter den laveste fællesnævner. Et europæisk stærkt og velfungerende fællesskab som giver medlemslandene mere tryghed og velstand.
Nordjylland er ekstra afhængig af et solidarisk fællesskab i Europa. Vi har mange erhverv som er bundt op på en fornuftig fordeling af de fiske der bliver fanget inden for det nuværende EU’s grænser. Her har vi nydt godt af at have en nordjyde i EU parlamentet som talerør.
Vi har brug for at vi også efter den 26. maj har et nordjysk parlamentsmedlem, som kan være med til at tale de nordjyske sager. Som kan være med til at sikre fremtiden og kampen mod social dumping og ikke mindst et Europa der arbejder imod mere utryghed, og mindre velstand.
Husk at huske stemme til EU parlamentsvalget den 26. maj.
Rigtig god 1. maj.
Michael Bue har fuldkommen ret. Nordjylland har brug for en nordjysk stemme i Europa-Parlamentet.
Husk Morten Klessen den 26.Maj.
Morten er formand for Beskæftigelsesudvalget i Jammerbugt kommune. Han har siddet 13 år i byrådet, så han kender det nordjyske arbejdsmarked, og ved hvad det har brug for.
Nordjylland, Danmark, EU og resten af verden har brug for socialdemokratiske stemmer i Europa-parlamentet!!