Mette Præstegaard: Strand og kyst forsvinder, mens de ansvarlige fortsætter Tornerosesøvnen

Det er på tide at sikre vore kyster, og det er en samfundsopgave, fastslår i dette debatindlæg Mette Præstegaard.

3651
Tannisbugt ved udløbet af Uggerby Å. Foto: Hans Hunderup.

Af Mette Præstegaard
Enebærvænget 2
Hirtshals 

I de sidste 4 -5 måneder har vi haft masser af kraftig blæst samt store nedbørsmængder, men ingen vinter.
De mange buldrende storme har givet højvande og gnavet godt af kystområdernes strand og klitfod, og man frygter nye skred ved Lønstrup og tænker på sommerhusfolket derude, der blev svigtet totalt.
Det er ens ret at sikre sin ejendom i følge Gundloven; men at få lov til dette er en umulighed, når Hjørring kommune hele tiden finder på nye krumspring for at spænde ben  frem for at give en hjælpende hånd. ( Hånden kommer kun, når ejendomsskatten skal hives hjem). Kystinspektoratet har ej heller været til stor nytte.
I gammel Løkken kommune, må man have tilladt privat kystsikring, og godt det samme; for ellers havde vi ikke haft “perlerne” Strandbohus fra 1914 og Blånæs fra 1920 i Furreby; men nu om dage lader man alt falde i havet , til trods for at folk selv vil betale.
Håber at Lønstrupsagen ankes – for vil myndighederne ikke hjælpe, trods mange henvendelser, burde nødhandling jo være ok  Sagen er vigtig for os alle – vi må vide om grundloven er fortid i kongeriget Danmark.
Endelig giver huse, der er skredet i havet ingen indtægt til kommunen: ejendomsskat, omsætning i området m.m.
Der er sovet Tornerosesøvn ang. kystsikring lige siden, at man snød  Nr. Lyngby  for den lovede kystsikring omkring 1980. Kun Skage og Lønstrup by; de kom med på vognen, inden Nordjyllands Amt slog bremsen i.( Stat, amt og kommune havde dengang det fælles ansvar).
Efter 40 års dyb Tornerosesøvn er det nu absolut på tide, at vi vågner op. Hvad hjælper EU´s Natura 2000 beskyttelse af noget, der forlængst er borte i bølgerne?  Hvad generer stensikring af klitfoden eller høfter? (Den slags har vi jo allerede mange steder, og overalt har det været en succes).
Kun molboer kan vel finde på at “sandfodre” et grådigt hav for at få det til at lade være med at æde alt op – og så koster det en jetjager.. ( Selvfølgelig skal der lægges sand ud  v. ophalingspladsen i Lønstrup, men ellers ikke ).
Når Hjørring kommune er så vild med sandfodring, hvordan kan den så tillade, at en utrolig store sandmænger (9.000 m3) af et lokalt firma hvert år skrabes/skovles væk fra Kragestrand, sågar også lige foran for Hotel Fyrklit i Hirtshals?
Nu frygter mange også, at havet truer med at snuppe stranden ved Tversted. Lad os håbe som Kasper Wæhrens, at det kun er “vinterhøjvande” på grund af stormene, og at stranden atter dukker op; men vi må være på vagt; for meget har ændret sig og vil ændre sig, og vi ønsker bestemt ikke at ofre kystlandet på grund af politikere og embedsfolks manglende ansvar og total ligegyldighed. Vi vil se handling.
Det er på tide at sikre vore kyster, om klimaforandringen tages alvorligt, og dette er en samfundsopgave.
7 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Kurt Berg
4 år siden

Meningen er vist at hele jylland skal affolkes det både folk i vandkanten samt landmænd der skal døje med ulve fiskere skal døje med skarv og sæler ,inden vi får set os om er hele jylland Natura 2000 .Der er tid for en hurtig revolution ellers mister vi alt ,se bare Jerupområdet der langsomt oversvømmes med vilje ,store naturparker dukker op .Jeg har en ekstra greb og en ekstra “Hylli” (le)

Torben Clausen
4 år siden

Er det ikke ved at være ved alting at Hørring Kommune sover ?

Ud over at kratte penge ind og bruge for mange af dem på Kultur og andre monumentale sager som man kommer i avisen for.
Og hvis det ikke lige går som man selv mener, så truer man med at gå……

christian klitgaard
4 år siden

Myndighederne har siddet på hænderne i årevis og nægtet lodsejerne selvfinansieret hård kystsikring ialt imens adskillige huse er styrtet i havet og ejerne har mistet deres ejendom og får ingen kompensation hverken af stat , kommune eller forsikring. Man må håbe nogen engang har kræfter til et søgsmål mod de ansvarlige myndigheder og deres ageren i sagen.
Det svarer til at dit hus brænder ned , men du må ikke slukke branden , naturen skal jo gå sin gang………. En disrespekt ifht almene menneskerettigheder. En skandale af historiske dimensioner.

John
4 år siden

Hvorfor var der ingen der klagede, i den periode, hvor strandene blev bredere, år for år. Mon ikke de fleste sommerhus ejere, som betalte en ekstra million, for at huset lå HELT ude i klitterne, med havudsigt, fra alle rum, inderst inde, var klar over, hvad natur betyder. Ellers havde de nok købt et hus, lidt længere fra vandet, men man vil altså bo, helt derude, hvor livet er lidt mere spændende. Vi må jo erkende, at kystområder er blevet besøgt helt vildt, de seneste uger, for vi kan jo godt lide noget spænding og det varer såmænd nok nogle millioner år, inden Danmark skyller helt væk. ???️

Karin Christensen
4 år siden

Sæt dette til afstemning på Facebook. Ingen kommentarerfelter, kun ja nej afstemning og så videre med det til Christiansborg. Det kan kun gå for langsomt. Godt skrevet. Iøvrigt hvorfor skulle fyrtårnet redes af Hjørring kommune?

Kasper
4 år siden

Ja hvorfor ?? Jeg er 56 i dag , første gang jeg besøgte fyret var for ca 50 år siden, Efterfølgende har jeg været der med 5/10 års mellerum og de sidste år har jeg glædet mig til endelig at se det rutche i havet, inden jeg stiller træskoene… Og så flytter skvadderhovederne f…. fyret 75 mtr ind i landet. Kan kun konstatere at jeg har besøgt området for sidste gang…

Bent Bork
4 år siden

Hvor er det sørgeligt at se udviklingen ved vores kyster , da vi var børn var der høje klitter fra havnen og øster , nu lægger der kun træer på stranden samt en masse marehalm ,klitterne er væk ,var ved broen sidste uge , det varer nok ikke længe inden den ryger ud i havet også ,hvis jeg skulde bestemme skulde Kyst inspektoratet mindst lukkes og ansatte fyres ,men de har nok ikke sommerhuse ved kysten her ,DE vil jo bevare klitterne —det er bare ikke gået op for dem hvor den bliver af ,deres filosofi skovl sand ned i en rivende strøm og storm på kysten ,så tror de sandet bliver liggende lige så stille på bunden havet