Mette Præstegaard: Er hjemmehjælpen over politiet?

En ifølge Mette Præstegaard emsig sundhedsassistent forsøgte via facebook at puste nyt liv i en allerede afsluttet færdselssag fra Tversted.

5946

Af Mette Præstegaard
Enebærvænget 2
Hirtshals

Sagen var afsluttet  og lukket af politiet, men 14 dage efter uheldet hængte en social- og sundhedsassistent fra Plejehjemmet Mariebo pludselig den ulykkelige frifundne billist ud på facebook som skyldig.

I FlaskePosten.nu nævnte man det lille færdselsuheld den 30.januar i forbindelse med Politiets døgnrapport. Overskriften var: “Dieseltyveri i Uggerby & færdselsuheld i Tversted”.

Her skriver man, at der var sket et uheld i Tversted, hvor en holdende bil blev overset og påkørt af en ældre cyklist, og at den uheldige cyklist ifølge politiet/sygehuset heldigvis kun fik mindre skrammer. Bilisten i den holdende bil blev erklæret for 100 procent uskyldig.

2 uger efter ulykken hænges bilisten i et påstået forsøg på at ville passe godt på Mariebos beboere pludselig ud på facebook som skyldig. Selvom der ikke nævnes navn, kender hele det lille samfund jo bilisten, der var både rystet og ulykkelig over hændelsen og endnu ikke var kommet sig helt efter den grimme oplevelse.

Efter min bedste overbevisning påhviler det ikke kommunalt ansatte at omstøde en poltiafgørelse og hænge uskyldige ud på falsk “hjemmestrikket” grundlag/fantasi, og jeg kan da slet ikke se, at det skulle gavne plejehjemmets beboere – det minder mere om ondskabsfuldt chikane.

Nævner sagen, da det er vigtigt, at den slags chikane mod frivillige, der trofast møder op på plejehjem og andre steder for at glæde ældre, omgående stoppes, da de frivillige ellers let kunne  miste lysten til at gå ud, og dette ville være en stor ulykke, idet de frivillige er livets “flødeskum” for rigtig mange syge og ældre borgere.

Samvær og arbejsglæde er de frivilliges eneste løn, så de bør værdsættes og ikke kanøfles!


Link til artiklen, der henvises til i debatindlægget

Dieseltyveri i Kjul og færdselsuhed i Tversted

 

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Erik yde Olsen
4 år siden

Bilisten i bilen må da være viden om hvor meget cyklisten kom til skade og evt have hjulpet den ældre på benene igen så man kan da som belist i bilen da ik være uviden om hvad der er sket og cyklen og bilen må da være skadet i en eller anden omfang der må jo skulle en eller anden forsikring ind over så det kan da ik være så svært der er måske også vidner på uheldet ????