Øverst på den interne topscorerliste hos Vendsyssel FF finder vi Ali Messaoud, der kom til klubben i sommer.
Den hollandske tekniker åbnede målkontoen i 7. runde i hjemmekampen mod Hvidovre IF, og siden formåede han at komme på scoringstavlen fem gange yderligere, så hans total for efteråret ender på seks mål.
Næste mand på listen er Wessam Abou Ali, der i efteråret var på leje fra Superligaklubben AaB. Han formåede at nette fire gange.
De resterende spillere på den interne topscorerliste er Emmanuel Ogude (2 mål), Seyi Adekoya (2 mål), Lasse Steffensen (1 mål) og Tiémoko Konaté (1 mål).
På assistlisten topper ivorianske Konaté. Han er noteret for to målgivende afleveringer i dette efterår. Herefter følger fem spillere med hver én assist: Wessam Abou Ali, Andreas Kaltoft, Lasse Steffensen, Ali Messaoud og Søren Henriksen.