Merethe, Allan og Rene er til Spar Nord Open i Odense

I denne weekend er Hirtshals Dartklub repræsenteret ved Spar Nord Open i Odense.

25

Det er Allan Christensen, Merethe Frandsen og Rene Thomsen, som har taget den lange tur til Fyn.

Lørdag morgen spillede Allan Old Boys, mens Rene og Merethe sammen deltog i mixdouble. Desværre gik det ikke helt som håbet, da Allan tabte begge sine puljekampe og sluttede som nr. 3, hvilket ikke var nok til videre avancement.

Heller ikke Rene og Merethe formåede at gå videre fra gruppen. De sluttede nemlig også på en 3. plads i deres gruppe, efter de i den afgørende kamp måtte se sig besejret med 3-2.

Heller ikke i eftermiddagens Herre Double lykkedes det for Rene og Allan at gå videre fra deres pulje. De måtte nemlig igen nøjes med en 3. plads, og dermed var det slut med dart for denne dag.

De tre spillere, som havde indlogeret sig på det dejlige Hotel Odense, fejrede det dog alligevel på Restaurant Flammen om aftenen sammen med Allans forlovede, som er rejst med på den lange tur for at støtte de tre spillere.

Søndag spiller Allan og Rene Herre B single og Merethe Dame B single.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments