Øget praksisfaglighed i grundskolen skal give eleverne mere varierede, praksisnære og anvendelsesorienterede undervisnings- og læringsformer.
– Det skal derudover bidrage til at skærpe elevernes nysgerrighed for erhvervsuddannelserne og bidrage til elevernes alsidige udvikling og dannelse, noterer Peter Larsen, som er chef for skole og dagtilbud i Hjørring Kommune.
Den Åbne Skole
En af vejene til mere praksisfaglighed er, at vi styrker Den Åbne Skole, så alle elever møder mere praksisfaglighed i undervisningen. Det sker ved, at vi skaber gode rammer for forpligtende samarbejder mellem grundskole og ungdomsuddannelser, grundskole og virksomheder, grundskole og kulturinstitutioner mv. Samarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens mål og skal bidrage med pædagogisk værdi til undervisningen og elevernes læring, trivsel og dannelse.
Karrierelæring
En anden vej til mere praksisfaglighed er, at vi styrker elevernes karrierelæring igennem hele deres liv i grundskolen. Karrierelæring handler om, at eleverne får styrket deres læring og bevidsthed om egne drømme og personlige, sociale og praksisfaglige styrker og forudsætninger. Det handler også om at blive klædt på med viden om forskellige uddannelses- og jobmuligheder efter grundskolen. For de lidt ældre elever handler karrierelæring desuden om, at de møder innovative og entreprenante undervisnings- og læringsformer, der styrker samarbejdsevner, kreativitet og skabertrang.
Styrket erhvervspraktik
En tredje vej til øget praksisfaglighed er, at vi styrker erhvervspraktikken i grundskolens ældste klasser. Erhvervspraktik skal give udskolingseleverne en fornemmelse af, hvordan en arbejdsplads fungerer, og at der er forskellige arbejdsfunktioner og uddannelsesbaggrunde i en virksomhed. Kombineret skolegang og erhvervspraktik skal være med til at give et øget kendskab til erhvervsfaglighed i praksis. Det skal derudover styrke elevernes motivation og afklaring om uddannelsesvalg i forhold til jobmuligheder og egne drømme om positive destinationer.
Valg af uddannelse
– Udskolingseleverne skal i højere grad udfordres i deres valg af ungdomsuddannelse og have en sammenhængende introduktion til alle de mange muligheder, der findes. Vi skal styrke udskolingseleverne i deres afklaring af uddannelsesvalg gennem en sammenhængende indsats i udskolingen, der opleves meningsfuld for den enkelte elev og forældrene.
– Vi har derfor tilrettelagt en fælles kommunal proces for uddannelsesparathed. Formålet er at understøtte elevernes bevidsthed og læring om egne personlige, sociale og praksisfaglige kompetencer og forudsætninger i forhold til ønskede og mulige uddannelsesveje, der fører til elevernes positive destination, slutter Peter Larsen.
Kilde: Ungegarantien.
