
Kunstanmelder Lars Ole Knippel skrev kort efter afsløringen af det nu 20 år gamle og bogstavelig talt monumentale værk af Mogens Møller og Dorte Dahlin om Trappen i Jyllands-Posten:
”Kunstnerne har tolket stedets sjæl og benyttet de særlige forhold, der knytter sig til en by ved havet. I sin ydre form ligner Trappen en stor bølge, der i lysende grå granit slår ind over byens centrale plads på kanten mellem hav, havn og by.”
“Trappen deles omkring en ”mole” i to løb i hver sin retning med 66 trin på det østlige og 60 trin på det vestlige løb. Fra ”bølgetoppene” er der utallige udsigtsmuligheder. Herfra har skulpturgruppen Scott ses. Den er placeret på ”molens” yderste kant og består af en skulptur, formet som en snemand og en farverig glasmosaik.”
Mon ikke vi er flere, der nu vil sende en venlig tanke til de folk, der trodsede Janteloven samt rindalismen og gav os monumentet til Musik Under Trappen? Det tror jeg – og tak for Trappen!
























































