Mellem Os løftede lørdagen
ved Musik Under Trappen

De spiller flotte cover-numre af blandt andre TV2 og mange skønne kvindelige sangere som Adele, Søs Fenger, Lis Sørensen med flere.

542
Foto: Musik Under Trappen

Lørdag aftens store oplevelse ved Musik Under Trappen i Hirtshals blev bandet Mellem Os fra Frederikshavn/Sæby kanten.

De spiller flotte cover-numre af blandt andre TV2 og mange skønne kvindelige sangere som Adele, Søs Fenger, Lis Sørensen med flere. En sådan skøn sanger har også Mellem Os i Kathrine Møller Meyer, hvis stemme løfter de dygtige musikere meget tæt på teltdugens top til en flot, flot enhed.

Der var i forvejen bebudet vellyd og spilleglæde med et dansevenligt repertoire, og det leverede Mellem Os smukt i denne opstilling på scenen i Hirtshals: Kathrine Møller Meyer: Vokal – Jakob Hinge: Guitar og vokal – Peter Venø: Trommer – Christian Pilgaard: Bas og Martin Iversen: Klaver/Keyboard

Norske Hengsrø Smie var på scenen lige før Mellem Os, og det er altid fint at præsentere anderledes musik.

Meget bedre var sangerinde Amalie Thørholm fra Aalborg, som havde en utaknemmelig udfordring i at indlede aftenen foran flere ubesatte bænkpladser. Publikum kom først trillende i store tal senere på aftenen.

Amalie Thørholm og band serverede en udmærket omgang popmusik med tekster på dansk. Amalie udgav i efteråret singlen “Love & Koffein” på gaden, og for få uger siden udkom debut EP’en “Amalie” indspillet i samarbejde med producer Mogens Binderup og guitarist Lasse Baggenæs.

Aftenens sidste band Andy’s unITeD er ikke omtalt, da vi skulle nå toget…

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments