Medrivende koncert med Die Herren og en god bryllupsfest på Restaurant Tannishus

Fredag aften bød på en fantastisk medrivende koncert med Die Herren på Restaurant Tannishus

660

Det danske band med det tyske navn, som synger irske sange på engelsk gæstede i aftes Restaurant Tannishus i Tversted.

På trods af, at det har været den første store aften med julefrokoster, valgte mange at tage til Tversted for at høre Die Herren, som utvivlsomt er det bedste U2 kopiband i Danmark.

Mange af gæsterne havde også valgt at spise i restauranten før koncerten. Køkkenchef Åge Vinther havde sammensat en lækker menu bestående af røget dyrekølle med selleriguacamole, fenniklesalat og valdnøddebrød til forret. Til hovedret blev der serveret confiteret and med granatæblesalat, rødløgsmarmelade, råstegte kartofler og kalvesky. Menuen afsluttedes med en lille skål ris- og karamelbrulée.

Lidt før Die Herren skulle gå på scenen, blev der slået på et glas. Manden, som rejste sig, var toastmaster for et bryllupsselskab. Han gav dog hurtigt ordet videre til forloveren, som holdt en kort tale for brudeparret. Hele salen blev på den måde del i Jens og Sørens bryllupsfest, efter de tidligere på dagen havde sagt ja til hinanden på Hjørring Rådhus.

Da klokken havde passeret 21 gik Die Herren i gang på scenen, og de leverede et brag af et koncert. Forsangeren Morten Marcher behøvede ikke mange vers af nummeret Vertigo, før publikum stod helt op af scenen. Den energifyldte forsanger sprang flere gange ned fra scenen og blandede sig med publikum. Salen kogte, og der blev sunget med på alle de populære numre af U2.

Det publikumsnære orkester inviterede også publikum til at komme op og sidde på scenen. Som forsangeren på et tidspunkt sagde: ”Vi er nok det eneste orkester, hvor man må røre forsangeren.”

Efter godt 2 timers forrygende musik blev en stor del af publikum hængende til en øl eller et glas vin mere, idet festen nogens velkommende fortsatte et andet sted i det nordjyske.

Tak for en dejlig aften!

Klik på et af billederne for at se alle fotos i større format

Foto: Jens Kranen Photography.

 

 

2 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Dude
5 år siden

Tillykke Jens og Søren

Kizzer
5 år siden
Reply to  Dude

Kære J & S

Tusind tak for en fantastisk fest, håber i får nogle fantastiske år sammen – myzzer fra Kizzer