Mediekoncern slår dagblade sammen og lukker 24Nordjyske

Den regionale tv-station 24Nordjyske lukker, mens Morsø Folkeblad bliver en del af Nordjyske Stiftstidende.

574
Foto: Arkiv.

Mediehuset Nordjyske har i dag meldt ud, at de lukker deres tv-station 24Nordjyske. Kanalen, der har eksisteret siden 2003, kan ikke længere klare sig i konkurrencen mod streamingtjenester.

I løbet af de seneste to år er indtægterne til tv-stationen faldet med næsten en fjerdedel. Det skyldes især, at flere streamer tv i stedet for at købe en tv-pakke, skriver chefdirektør Lars Jespersen i en pressemeddelelse på Nordjyskes hjemmeside.

Ifølge Journalisten.dk er der samlet tale om 16 stillingsnedlæggelser. 10 af dem er på 24Nordjyske, mens seks stillinger forsvinder i forbindelse med lukningen af Morsø Folkeblad, skriver fagbladet.

Morsø Folkeblad bliver også en del af ændringerne i mediehuset. Folkebladet har indtil nu været et selvstændigt dagblad, som er udgivet seks gange om ugen, men fremover skal det være en del af Mors/Thy-sektionen i Nordjyske Stiftstidende. Det skyldes faldende oplagstal i flere år.

Nordjyske forventer at Morsø Folkeblad bliver en del af Nordjyske Stiftstidende til september. 24Nordjyske skal efter planen sende for sidste gang den 30. august.

Lukningen af tv-kanalen og dagbladet kommer i kølvandet på en større fyringsrunde på Nordjyske i februar. Her blev flere ugeblade lukket eller lagt sammen med andre medier.

Det er endnu ikke meldt ud, hvad lukningen af 24Nordjyske får af betydning for medarbejderne.

Kilde: TV2 Nord.

Link til tidligere artikel

Faldende annoncesalg på ugeaviser og nedskæringer hos NORDJYSKE Medier

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Inge S
5 år siden

ØV for tab af 24Nordjyske :=(