Henrik Risager har købt Peder Rimmensgade 7 A, der tidligere husede malerforretning. Hvis alt går efter familiens nøje udtænkte plan, så åbner de den 1. marts dørene for det nye Mediehuset Hirtshals.
– Vi glæder os meget til at se eksisterende og nye kunder i vores nye lokaler, hvor vi tilbyder en bred vifte af service inden for fotografering, hjemmesider, sociale medier og grafisk design, oplyser Henrik Risager, som er manden bag Fotografen Hirtshals & Mediehuset Hirtshals.