Medarbejder søges til Skoletjenesten på Vendsyssel Historiske Museum

Dit daglige arbejde vil finde sted på Vendsyssel Historiske Museums afdeling i Museumsgade i tæt samarbejde med museets ledelse og øvrige medarbejdere i skoletjenesten og på museet.

546
Foto: Arkiv.

Da en af vores nuværende medarbejdere ved Skoletjenesten på Vendsyssel Historiske Museum går på pension, søger vi en energisk ildsjæl, der brænder for at formidle og skabe spændende læringsrum for børn og unge.

Dine opgaver bliver blandt andet

  • at udvikle og beskrive inspirerende læringsforløb og -aktiviteter
  • at gennemføre levende og nytænkende forløb for skole- og dagtilbudsbørn i alderen 2-16 år.
  • at planlægge og gennemføre fritidsaktiviteter på museet i mindre omfang, fx. sommerskole, Kulturfrikadellen samt ferieaktiviteter.

Din profil

  • Du har erfaring med og lyst til at formidle og skabe aktiviteter for børn og unge, der styrker og udvikler deres faglige, personlige og sociale kompetencer.
  • Du har en historiefaglig viden og forstår at sætte det i både en specifik skolefaglig og didaktisk kontekst samt i en bredere pædagogisk sammenhæng.
  • Du kan udvikle og beskrive læringsforløb, der udnytter potentialet i museets udstillinger og lokationer samtidig med, at det tager udgangspunkt i de kommunale og ministerielle målsætninger og strategier på skole- og dagtilbudsområdet.
  • Du er udadvendt, ansvarsbevidst og går til arbejdet med godt humør og personligt drive.
  • Du arbejder nysgerrigt, engageret og selvstændigt og er samtidig en teamplayer, der nyder at samarbejde på tværs af både museums-, skole- og daginstitutionsfeltet.
  • Du er god til at formulere dig i skrift og tale.
  • Du har en uddannelsesmæssig baggrund i museumsverdenen og/eller inden for det pædagogiske felt.
  • Du har kendskab til eller forståelse for, hvad det vil sige at være ansat i en politisk ledet organisation.
  • Du har kørekort og egen bil.

Du vil blive ansat i Børne-, Fritids- og Undervisningsforvaltningen og refererer derfor til skole- og dagtilbudschefen, når det gælder personaleforhold og til museumsdirektør Anne Dorthe Holm ift. den daglige ledelse.

Dine formidlingsaktiviteter vil finde sted på alle museets afdelinger. Skoletjenesten på Vendsyssel Historiske Museum består af en fuldtidsmedarbejder og to deltidsmedarbejdere. Din arbejdstid ligger primært på hverdage i tidsrummet 8.00 – 15.30, men der vil også være arrangementer på udvalgte eftermiddage og aftener samt enkelte dage i skolernes efterårs- og vinterferie.

Praktisk information
Vi forventer at afholde samtaler mandag d. 16. marts 2020.

Ønsker du at drøfte mulighederne i stillingen, er du velkommen til at kontakte museumsdirektør Anne Dorthe Holm på tlf. 30388644 eller konsulent i Børne-, Fritids,- og Undervisningsforvaltningen Christine Lund Jakobsen på tlf. 41223552.

Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Der vil i forbindelse med ansættelsen blive indhentet børne- og straffeattest.

Du sender din ansøgning og dit CV elektronisk til os ved at klikke på ”Send ansøgning”.

SEND ANSØGNING

Stillingsbetegnelse:
Medarbejder til Skoletjenesten på Vendsyssel Historiske Museum

Ansøgningsfrist:
5. marts 2020

Ansættelsessted:
Springvandspladsen 5
9800 Hjørring

Jobtype:
Undervisning og vejledning

Tiltrædelse:
1. maj 2020

Ugentlig arbejdstid:
37 timer

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments