FlaskePosten.nu er med Lions mod misbrug i Hirtshals

Den lokale webavis er naturligvis med Lions mod misbrug og håber, at der bakkes op også af alle andre medlemmer hos Hirtshals Handel & Erhverv.

13

Lionsklubberne har en klar målsætning i forhold til at medvirke i en indsats overfor misbrug, som i lighed med tidligere år nu igen bliver synlig i Hirtshals. Især unges misbrug og følgerne deraf tages nemlig meget alvorligt i Lions.

Det sker i uge 11, hvor Lions Club Hirtshals ruller den rent forebyggende kampagne ud imod narkotika og alle dens følger i form af vold, kriminalitet, uarbejdsdygtighed og de deraf konsekvent følgende problematiske sociale problemer.

Den lokale indsats koncentrerer sig altså fortrinsvis om oplysning og forebyggende arbejde over for unge i vores lokalområde i samarbejde med kommunale netværk. Arbejdet finansieres delvis af en kampagne med smukke tulipaner.

Forretninger og virksomheder opfordres således til at købe en flot buket med 10 tulipaner for 100 kr. og stille den i udstillingsvinduet eller et lignende sted. Sammen med buketten får køberen kampagnens logo leveret i uge 11.

Lions_Misbrug_FlaskePosten_2

Tulipanerne anskaffes naturligvis lokalt. Ligesom overskuddet ubeskåret går til det forebyggende arbejde hos Lions. Den lokale webavis støtter selvfølgelig og håber på bred opbakning også fra andre medlemmer af Hirtshals Handel & Erhverv.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments