Med Galleri Vetro har Hirtshals fået et helt lille Latinerkvarter

Latinerkvarter er måske en overdrivelse, men med Galleri Vetro som ny nabo til Grøndfeldt Værkstedsgalleri er der virkelig kommet kunsthåndværk til Hirtshals.

638
Henriette Roden Münster lykønsker Susan Vivi Sørensen i Galleri Vetro.

Efter lang tids restaurering med nedrivning af mure og maling kunne Susan Vivi Sørensen endelig denne lørdag slå dørene op til fejring og åbning af Galleri Vetro ved Lille Tektonisk Plads i Hirtshals.

Det er i sandhed også en vidunderlig perle af et smukt og stilrent indrettet arbejdende værksted og galleri, der dermed ligger fantastisk placeret som nabo til pottemager Joan Kristensen med Grøndfeldt Værkstedsgalleri.

Kunsthåndværkerens materiale er glas, som særdeles fantasifuldt formgives figurativt eller abstrakt og farves smukt, hvad enten det er til brugskunst som lamper og smykker eller indrammede værker i retning af mere rendyrket billedkunst.

Dagens første gæster var blandt andre Henriette Roden Münster, som på vegne af sin chef Malene Ibsen Jakobsen hos Bog & ide, der er genbo til Galleri Vetro, kunne ønske tillykke med en gave til Susan Vivi Søren.

Kæmpe tillykke både til byen og Susan Vivi Sørensen!

Bente Jungquist var blandt dagens første gæster til at lykønske Susan Vivi Sørensen i Galleri Vetro.
Lyset falder perfekt og smukt ind ad de store vinduer mod nordvest.
Byens nye galleri er særdeles smukt og stilrent indrettet i den gamle bygning ved Lille Tektonisk Plads.

 

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments