
Efter vi lod Mona og Ejvind Kjeldsen Jensen komme til orde oven på Ekstra Bladets artikel, har der været mange kommentarer, hvoraf de fleste og mest markante støtter Restaurant Lilleheden.
– Typisk Ekstra Bladet. Laver en “historie” ud af ingenting. Også jeg kommer selvfølgelig gerne igen og får noget fantastisk og veltilberedt mad, skriver således Jens Godballe.
– Ekstra Bladet går i små sko. Der er jo ikke tale om, at nogen har fået dårlig mad eller er blevet syge af det, de fik. Det er to uendelig små bagateller, som er uden betydning. Jeg har spist der mange og fået god mad hver gang serveret af et dygtigt og opmærksomt personale. Det er tydeligt, at personalet bliver behandlet godt, og det smitter af på madens kvalitet og behandlingen af gæsterne. Jeg kan kun anbefale restauranten og kommer selv igen, lyder det fra Frank Larsen.
– Jeg bor ikke i Hirtshals i dag, men jeg har gennem årene holdt mange fester, også sammen med min mor, da vi havde fødselsdag med få dages mellemrum. Jeg er også kommer der ved andre lejligheder, og jeg har altid fået både god mad og god betjening på Lilleheden, oplyser Benny Petersen.
– Hos Mona og Ejvind spiser man altid godt, og betjeningen er i top! Og visse vasse da, om der lige er “smuttet” lidt angående, hvilke råvarer der er brugt – der er jo ikke nogen, der er blevet syge, konstaterer Maria Tytte Berg Larsen.
– Hvorfor så meget negativt om Lilleheden, altid god mad som vi nyder hver gang vi er der. Tag nu lige at opføre jer ordentlig Mona og Ejvind gør det så GODT for hele byen.
OG ALLE OS DER ELSKER STEDET, fremhæver Arne F. Olesen.
– Det er sgu langt ude. Men cirka, hvad man kunne forvente af en avis som Ekstrabladet. Vor Herre bevares! Lilleheden er kendt som en god og sober forretning, og det ændrer en tynd historie som denne forhåbentlig næppe på, præciserer Jens Guldsmed-Thomsen.
– Om det er kaviar eller caviar, der står på menuen, er da lige meget. Hirtshals har de bedste spisesteder her i Nordjylland, og cafe 2 er bestemt en af dem efter min mening, konstaterer Sussie K. Nielsen.
– Ingen kritik herfra, altid god mad og betjening samt god hygiejne. Er der personer, som er utilfreds med det, så må de jo gå et andet sted, men i det lokale er der jo ikke mange spisesteder som Lilleheden, skriver Jørgen Lund.
– Glæder mig til at komme til Nordjylland igen. Så skal jeg atter spise de lækre helstegte rødspætter på Lilleheden. Der bliver man ikke snydt. De er suveræne, skriver Marianne Gundersen.
– Vorherrebevares. Jeg har spist der mange gange og hver gang har maden været i top. Jeg vil også fremover kommer der med glæde, noterer Frank Chemnitz Larsen.
– Altid super god mad Ejvind. I skal være stolte af det, I har skabt og bare glemme det Københavner blad, lyder opfordringen fra Tommy Risager.
– Har spist der flere gange, og har været helt tilfreds. God mad og en fantastisk betjening, skriver Hanne Back.
– Vi skal altid på Lilleheden, når vi er i Hirtshals. Det skal der ikke laves om på, fastslår Jan Riishøj.
– Der mangler vist stof til avisen idag – total tynd kop te! Dejligt sted, lyder det kort fra Karl Aage Jensen.
– Tænk, hvis Ekstra Bladet havde samme gode standard som Restaurant Lilleheden, skriver Lars Rom Olesen.
– Det er supermad, og kan kun varmt anbefales herfra, lyder det fra Lasse Urban.
– Har altid fået dejlig mad på Lilleheden, lyder det kortfattet fra Lisbet Nielsen.
Det står omvendt sløjt til med påstandene til støtte for lynjustitsen i Ekstra Bladet.
Uden nogen form for hverken formel eller reel argumentation parallelliseres der til svindel med moms og hvidvask af penge.
Dermed mister sagen den sidste flig af jordforbindelse!
Link til tidligere artikel
Ekstra Bladet koger tynd suppe på en pølsepind fra Lilleheden
Sådan er det , når småligheden bliver stor.?
Extrabladet graver dybt i sandkornene for at finde et lille korn der er slebet lidt skævt i forhod til de andre fine og smukke korn der omkranser hele (resturanten) det fantastiske udbud af lækre gastronomiske smagsoplevelser.
Så kan vi andre jo bare nyde og opleve den kærlighed der er lagt deri..???
Det er bare stedet, hvor
Man Altid er sikker på en skøn oplevelse ?prima mad. Det skønneste personale og bare Så hyggeligt????
Hvad er det for en gang ævl. Mig og min familie er kommet på Lilleheden i al den tid, den har eksisteret og har altid fået dejlig mad og superfin betjening ❤️❤️❤️
Som tidligere nævnt har jeg også spist der, benyttet deres take away – og været tilfreds med maden.
Men det er jo egentlig heller ikke det EB skriver om – det handler om at man f.eks. på menukortet skriver Kaviar som koster op til knap 10.000 kr/kg i stedet for Caviart som er tang og koster ca 180 kr/kg.
Det de påpeger er at man får noget andet og billigere end det, man måske troede ud fra menukortets tekst.
De kommentarer der ikke udelukkende er positive er jo behændigt sprunget over i ovenstående konklusion.
I øvrigt refererer EB jo blot Fødevarekontrollens rapport fra 9. juli 2019
Se her: https://www.findsmiley.dk/Sider/KontrolRapport.aspx?Virk1637779
Mærkeligt at der ikke er nogle der forholder sig til det ekstre bladet skriver. men kan forstå folk gerne køber og betaler for en Bentley og uden at brokke sig modtager en Dacia.