Tang, videnskab og krabbefiskeri er måske ikke ord man kan sætte i forbindelse med hinanden til dagligt. Men her i efterårsferien, på Nordsøen Oceanarium er det noget man kan nikke genkendende til.
Videnskabsborde er opstillet så man eksempelvis kunne lære mere om hestehuller og hvordan disse fænomener opstår.
Desuden var der mulighed for at lære en masse om tang. Der er massere af produkter som vi bruger til dagligt der indeholder tang, og dette kunne man få sig meget mere viden om ved det store akvarie på Nordsøens Oceanarium.
Klumpfisken Klumpe gik rundt og uddelte balloner til børnene. Foruden dette kunne børn og voksne prøve kræfter med at fange sig en krabbe udenfor i de store krabbebassiner.