Hjørring Kommunes socialdemokratiske borgmester Arne Boelt rettede efter partiets Nytårskur mandag aften en varm tak til kredsens folketingsmedlem og kandidat også til det kommende folketingsvalg senest i 2019.
Borgmesteren skriver således til sit foto på Facebook af Rasmus Prehn:
-Rasmus Prehn holder tale til socialdemokraternes nytårskur og gør det bragende godt. Når en gang valget måtte komme, er jeg ikke i tvivl om, hvor mit kryds skal sættes.
Det fik naturligvis straks opmærksomhed, idet FlaskePosten.nu tidligere har beskrevet, at Arne Boelt på et valgmøde på Café Chic Oldschool i Hjørring i november, hvis han blev borgmester igen, lovede at stemme på Venstres lokale folketingskandidat, Henrik Jørgensen. Det afviser borgmesteren dog med disse bemærkninger:
-Det var kun, hvis vi fik valg inden kommunevalget…