Masser af mennesker så Amin Jensen på Jepsens Plads

Det er måske en underdrivelse at skrive, at masser af folk så Amin Jensen, idet den ellers også fysisk store mand især lod sig høre på Jepsens Plads.

46

Hvis man i forvejen kun kendte Amin Jensen som fjersynsvært og standup komiker, blev man givetvis overrasket, da man i dag kl. 12.00 kunne høre ham synge opera på Jepsens Plads i Hirtshals.

Rent faktisk har Amin Jensen sunget opera i samfulde 14 år og haft en enkelt arie med i hvert show, men det er først nu, han selv mener, at han er dygtig nok til gøre det fuldt ud. Det skal understreges, at Amin stadig er den samme. Der er stadig masser af standup samt en mundharpe og parodier inde over.

– Det sjove i opera er jo, at historien næsten altid handler om, at manden er jaloux. Han dolker konen og elskeren og dør selv til sidst. Det varer så tre en halv time, og alligevel har opera holdt i 300 år. Det kan noget. Men det er også sjovt at lave grin med, selvom sangene bliver sunget med den største respekt, har komikeren udtalt.

Ved dagens show på omkring 20 minutter nåede den store mand med den om muligt endnu større stemme da også både at levere et par arier og anekdoter samt at spille mundharmonika med næsen og uden hænder.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments