Masser af juleaktiviteter i Bjergby

Julen er så småt ved at indfinde sig i Bjergby-Mygdal. Der er mange spændende arrangementer.

501

Årets store julefrokost med revy og No Good afholdes i Bjergby-Mygdal hallen lørdag den 17. november. Stadig få billetter. Aktivitetshuset Solhjem starter julemarked sidste weekend i november. Juletræet tændes ved Bjergby Brugs 30. november.

Derudover kan du indtil jul, som altid få æbleskiver og gløgg i Julemandens Grotte ved Solbakkens Blomster & Plantecenter når du henter årets juletræ. Der er kurser og inspirationsaftner med at lave juledekorationer og julepynt. Der er bustur til Juleudstilling i Snejbjerg ved Herning. Udstillingen er lavet af den tidligere Mygdal-dreng Johnny Haugaard, eller nu måske bedre kendt som Blomstermanden. Se mere nedenfor.

Julefrokost i Bjergby-Mygdal hallen

Årets julefrokost afholdes i Bjergby-Mygdal hallen den 17. november. Musikken er igen i år ved No Good. Der er Happy Hour mellem 17 og 18, og kl. 18 skydes årets Bjergbyrevy i gang. Kl. 19 serveres årets julemenu. No Good spiller op til dans fra kl. 21. Der er få billetter tilbage. Billetter kan købes i Bjergby Dagli’Brugs frem til den 15. november.

Julemarked i Aktivitetshuset Solhjem

Julemarked med hobbyfolket afholdes sidste weekend i november og første weekend i december. Du kan se de nyrenoverede dyr på Peterspladsen. På væggene hænger stadig billeder og malerier fra Peter Jensen’s liv (se mere om Peter Jensen på www.peterspladsen.dk). Huset er fyldt med gaveideer og juleting. Aktivitetshuset Solhjem ligger ved Peterspladsen lige overfor Bjergby Kirke. Julemarked afholdes lørdag den 24. nov., søndag 25. nov., lørdag 1. dec. samt søndag 2. dec. Alle dagene fra 11 til 16.

Uggerby Husflid og juledekoration

Uggerby Husflid som er en del af Aktivitetshuset Solhjem holder også åbent på julemarkedet, så du har mulighed for at prøve drejebænke, og se alle de spændende ting der kommer ud af de gamle håndværk. Husflid er kreativt håndværk, der vil være mulighed for at købe kunsthåndværk, billedkunst, hobbyting, håndarbejde, træting, smykker og broderi.

Lørdag den 17. november fra kl. 9.30 vil du også kunne opleve multikunstneren Johnny Haugaard. Han vil komme og lære os hvordan man laver en måske lidt anderledes juledekoration. Der er stadig få ledige pladser på eftermiddagsholdet. Lær at lave kreative dekorationer til jul.

Underviser: Johnny Haugaard, Herning, find ham på Facebook under ”Blomstermandens venner”.

Kontakt evt. Uggerby Husflid på E-mail: uggerby@husflid.dk, hvis du vil deltage i det sjove kursus. Se mere på: http://uggerby.husflid.dk/kurser/

Solbakkens Blomster & Plantecenter og julemandens grotte Elverhøj

Som altid holder nisserne fest i Elverhøj.  Solbakkens Blomster & Plantecenter serverer Æbleskiver, gløgg, kakao, kaffe i julemandens grotte. Der er nisser og jul, som da mor var barn i julemandens grotte Elverhøj, og her finder du masser af julepynt og de flotteste juletræer. Det er blevet en tradition for mange familier at hente årets juletræ i Bjergby. Alle weekender i december kan man finde julemandens stol optaget af selveste Julemanden.

Der er også juleinspirations aften den 22. nov. kl. 19-21. Hvordan du kan lave dekorationer, og hvad du kan komme i dine krukker nu. Der er æbleskiver og gløgg el kaffe i pausen, og der vil være mulighed for at handle i Elverhøj julestuen og i butikken. (50kr pr person.)

Solbakkens Blomster & Plantecenter ligger idyllisk på Degnevænget i Bjergby

Åbent alle dage t.o.m. 23. december Hverdage 10 – 17.00 – Weekend 10 – 16.00

Se mere på Facebook: ”Solbakkens Blomster & Plantecenter”

Spændende udstilling Mygdalhus

Mygdalhus er et besøg værd. Mange spændende kunstnere udstiller her. Der er for nylig holdt fernisering med Susanne Matzen’ s malerier (kendt fra duoen Sussi og Leo) og Henrik Sigensgård træskulpturer. Masser af inspiration til julegaven findes her.

Åbningstider: Man –Tir: Lukket – Ons-Fre: 13 – 17 – Lør-Søn: 11 – 17

Udstillingen er åben til 21. december.
Se mere på Facebook: ”Mygdalhus”

Juletræet tændes 30. november

Juletræet på Larsens Plads tændes fredag den 30. november kl. 17:00. Som altid er Dag’li Brugsen i Bjergby vært fra kl. 16:00 med gratis grillpølser og brød på Brugsens p-plads.

Bustur til juleudstilling 1. december
MYGDAL BORGERFORENING inviterer på bustur til juleudstilling i Snejbjerg ved Herning Lørdag, den 1. december 2018. Mange kender eller har stiftet bekendtskab med den tidligere Mygdal-dreng Johnny Haugaard, eller nu måske bedre kendt som

Blomstermanden. Han har lavet en juleudstilling i Snejberg ved Herning i flere haller, på eget initiativ, med hjælp fra masser af frivillige. Det skulle være noget helt ud over det sædvanlige. Johnny vil give en guidet tur rundt i udstillingen, inden man selv får lejlighed til at se og hente inspiration til juledekorationer osv.

Der er desuden en butik man kan handle i. Vil du med?Planen er følgende:
Kl. 6.30 Afgang fra Mygdalhus
Kl. 6.45 Afgang fra Bjergby Brugs
Kl. 09.30 Ankomst til juleudstillingen
Kl. 14.30 Afgang fra juleudstillingen

Forventet hjemkomst i Bjergby og Mygdal ved 17.30 tiden

Pris er kr. 450,- pr deltager incl. bus, forplejning (morgen, middag og eftermiddag), rundvisning og entre.

Tilmelding til Mygdal borgerforening v. Mette Bech tlf. 40342252 senest fredag, den 23. november 2018.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments