Masser af håndbold søndag også hos Horne KFUM i Stendyssehallen

Søndagen bød på endnu et underholdende hjemmestævne for Horne KFUM i Stendyssehallen.

41

Søndag eftermiddag skulle Hornes 3. divisionshold møde Visse IF. Visse havde før kampstart kun to point, så det var en kamp, hjemmeholdet skulle have vundet.

Kampen startede rigtig skidt, da hjemmeholdet kom bagud med et par mål. Horne fik dog hentet målene igen og var foran 15-11 ved halvleg. Hele anden halvleg var hjemmeholdet også foran, men gæsterne kom tættere og tættere på og endte med at udligne til 24-24 på et straffekast, efter tiden var gået. Horne fik dermed kun ét point i en kamp, hvor intet fungerede.

Det var en rigtig dårlig holdpræstation, men kampens spiller skulle som altid kåres. Det blev uden tvivl Malene Krogh, der på dagen var den absolut skarpeste skytte og scorede otte flotte mål.

Efter denne kamp skal der fokuseres på torsdagen ude mod Hornbæk, som ligger på en 3. plads, så det bliver en svær opgave, men intet er umuligt.

Mål for Horne KFUM: Lisette Axelsen 1, Anja Svendsen 2, Malene Krogh 8, Carina Arildsen 0, Nicole Mogensen 4, Pernille Bastian 2, Laura Horne 1, Ida Birch 6 (2) Lotte Horne 0, Karoline Munk 0

Udvisninger for Horne KFUM: Ingen

Horne tabte dog desværre dagens kamp i Jyllandsserien til Tårs. Så kort kan det siges, men man kan også lige sætte et par linjer mere på.

Horne stillede op med det faste hold, men med Lea Birch som afløser for 40’årige Rikke Rishøj, hvilket gik helt lige gennem første halvleg.

Anden halvleg fik dommerne tildelt Horne en række udvisninger og også et rødt kort til Winnie Oddershede, og så endte kampen med en sejr til Tårs.

Næste søndag gælder det i Jyllandsserien det Frederikshavn.

Samtlige resultater:

U10 drenge A Horne KFUM – Hjallerup 8-8
U10 drenge C Horne KFUM – BTI 15-10
U10 pige A Horne KFUM – Sindal 15-18
3. div damer Horne KFUM – Visse 24-24
U14 drenge A Horne KFUM – Dybvad 14-12
Jyllandsserie damer Horne KFUM – Tårs 19-24
Serie 3 herrer Horne KFUM – BTI 19-33
Serie 4 damer Horne KFUM – HH80 8-10

Foto: Førsteholdet fra 3. division i de flotte nye klubdragter, som er sponsoreret af Hirtshals Havn.

Kilde: Horne KFUM

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments