Markant stigning i antal besøgende på Vendsyssel Historiske Museum

Flere end dobbelt så mange gæster på Vendsyssel Historiske Museum i Hjørring i juli måned 2020 sammenlignet med 2019.

88

Mere end dobbelt så mange gæster som i 2019 lagde vejen forbi museet i Museumsgade – nærmere bestemt oplevede museet en stigning på hele 119 procent sammenlignet med året før.

“Vi er utrolig glade for, at så mange gæster lagde vejen forbi museet i juli måned,” udtaler direktør Anne Dorthe Holm fra Vendsyssel Historiske Museum.

”Oven på den lange nedlukning af landet i foråret med store tab på omsætningen til følge, er det dejligt at se, at museets gæster er vendt tilbage. Vi tror, at det har spillet en stor rolle, at danskerne har holdt ferie herhjemme. Men statens sommerpakke med halv pris på entrébilletten har uden tvivl også haft en betydning, – og så har Hjørring Kommune også hjulpet kommunens kulturinstitutioner på vej i sommerens løb med den fælles reklamekampagne ”det regner med kulturoplevelser i Hjørring Kommune.”

Lige præcis formuleringen ”det regner med kulturoplevelser” skulle vise sig at være en meget præcis forudsigelse af vejret i juli måned i Nordjylland.

”Man må sige, at det har været rigtig museumsvejr i løbet af juli måned, og det har nok også trukket gæster til museet,” slutter museumsdirektøren.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments