Marianne Pedersen: Fordrejes sandheden ikke en smule for meget?

Forvridningen af sandheden fortsætter, hver gang den såkaldte visualisering lavet at folkene oppe på Børglum Kloster, bliver brugt, skriver i dette debatindlæg Marianne Pedersen.

2926
Visualisering af vindmøllernes placering syd for Børglum Kloster. Foto: Arkiv.

Af Marianne Pedersen
Ndr Strandvej
9480 Løkken

Må man lyve og fordreje sandheden, bare fordi man selv synes ens holdning er den rigtige. Nej, er min klare holdning, men jeg synes debatten omkring vindmøllerne ved Hjortnæs viser at andre åbenbart har en anden holdning.

Efter min mening kan validiteten på den underskriftindsamling som folkene imod en udskiftning af vindmøllerne ved Hjortnæs har indsamlet, kraftigt diskuteres. Jeg synes endda det kan diskuteres om den overhovedet er valid nok til at skulle tælle med i det materiale som politikerne skal vurdere sagen ud fra. Jeg har hørt flere som direkte har følt sig presset til at skrive under imod vindmøllerne, da det var den eneste mulighed for at slippe ud af kløerne på de personer der er troppe op på deres dørtrin eller tog fat i dem på gaden. Samtidig har man informeret om at møllerne skulle placeres 1 kilometer fra Børglum Kloster og ikke de 2,7 kilometer væk som er den korrekte afstand til vindmøllerne ved Hjortnæs.

Andre gange var der endda givet et indtryk af at vindmøllerne endda skulle placeres et helt andet sted. Flere jeg har kendskab til, har skrevet både til Børglum Kloster og til Hjørring Kommune for at fortælle at det de har skrevet under på, ikke var møllerne ved Hjortnæs, men møller 1 kilometer fra Børglum Kloster og at de aldrig har givet tilladelse til at deres underskrift kunne bruges til at være imod møllerne ved Hjortnæs. Efter min mening er det ikke mange der skal trække deres støtte tilbage pga. de har følt sig presset og forkert informeret, for at en underskriftindsamling bestemt ikke kan erklæres valid mere. Og hvad er det også for en måde i dagens Danmark at indhente underskrifter på.

Samtidig fortsætter forvridningen af sandheden hver gang den såkaldte visualisering lavet at folkene oppe på Børglum Kloster bliver brugt, og den bliver brugt flittigt skal jeg lige love for. For at en visualisering kan godkendes til brug skal den være lavet i et specielt godkendt program, WindPRO, hvor der sættes flere GPS-punkter rundt i området så udmålingen bliver helt korrekt. Det er meget teknisk efter min mening og ikke bare noget man lige lære. Derfor er der heller ikke mange i Danmark der rent faktisk er certificeret til at kunne lave disse visualiseringer, der er måske omkring 7 plus/minus.

Derfor undrer det mig meget at der fra Børglum Klosters side er meldt ud at de har fået en fotograf til at lave denne visualisering, da jeg er bekendt med at det kun er landmålere eller lignende der kan blive certificeret i at bruge dette program. Og hvorfor bliver det ikke meldt ud hvilke selskab der præcist har gjort det? Siden der er så stor en forskel til det materiale som det autoriserede landinspektørfirma har lavet, kunne det være spændende at høre hvori forskellen kommer fra. Det er vel relevant for alle at få flest mulige oplysninger frem, som der så ofte er blevet tilkendegivet herinde fra alle sider.

For der er jo en forskel når man ser på billederne, og bemærker højden og tykkelsen på møllerne. Vindmøllerne er både lavet meget høje og tykke. Hvis denne tykkelse skulle være korrekte, så skulle møllerne være tæt på 25 meter i diameter ved terrænplan, og der er de altså ikke i virkeligheden, de bliver maksimalt 5 meter. Eller måske tager Børglum Klosters fotograf bare hensyn til den ekstra stærke vind i Vendsyssel?

Også bliver jeg lidt træt hver gang der bliver skrevet om at kun er rigmænd, og store kapitalfonde, der har råd til at investerer i vindmøllerne ved Hjortnæs, for det er den største gang vrøvl der findes. Dem der har andele i møllerne nu, er vel det man lidt populært kan kalde middelklassen, der er ikke mange af dem der er advokater og psykologer, går i Polo Ralph Lauren Jakker og tager en lille tusse for en individuel samtale på en time. Nej, det er sygeplejersker, elektromekanikere, socialrådgivere, forvaltere, landmænd osv., der har valgt at investere deres penge klogt, for det er man nødt til når man ikke har de store lønninger og ikke vil sætte sin lid, og penge, hos investeringsforeninger der lever fedt af hvidvaskning i Danske Bank og Nordea.

Der er også en vis jagt fra dem med nej-hatten på, imod at der ”høstes” statsstøttekroner på at udskifte vindmøller. Det slår mig som ganske dobbeltmoralske at de så argumenterer for solceller i stedet for vindmøller på land, da personer der får solceller op, jo også ”høster” statsstøttekroner. Der er endda mange i lokalområdet omkring vindmøllerne der har solceller, men giver de nogle procenter til lokalsamfundet? Og det kan jo også diskuteres hvor pæne solceller er for naboer at se på.

Jeg er selv andelshaver, og sygeplejerske, og hvis man har set en sygeplejerskes lønseddel, så er man klar over at de ikke ligefrem falder i rigmandskategorien. En andel i de nye møller kommer til at koste 2000- til 2200 kr., og i det prisleje vil jeg vove at påstå at de fleste kan være med, hvis de er interesseret i at få andele i vindmøllerne ved Hjortnæs. Og det er jo sådan at hvor mange andele Hjortnæs Møllelaug får i sidste ende afhænger fuldt og fast af, hvor mange i Hjørring kommune der vil købe andele i møllerne og de resterende andele, hvis der da er nogle tilbage, vil blive solgt til lokale erhvervsdrivende i Hjørring Kommune som gerne vil have en grøn erhvervsprofil.

Altså ingen udenlandske investeringsfirmaer eller kapitalfonde vil blive ejere af møllerne ved Hjortnæs som det ellers gør sig gældende ved halvdelen af vort lands havvindmølleparker. Og så glæder jeg mig til at se VVM-undersøgelsen af projektet for at se hvordan forholdene med lokalmiljøet i virkeligheden bliver.

For selvfølgelig skal vindmøllerne da ikke op, hvis de ikke overholder alle love og regler, det siger jo sig selv.

 

39 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Erik Toustrup
5 år siden

Marianne Pedersen, hvor er det lige du bor i forhold til vindmøllerne ?

Jens Jørgen
5 år siden

Marianne Pedersen hvor er det skuffende at læse du udelukkende kun angriber Børglum kloster som modstandere hvad med alle vi andre der er imod håber da ikke du som sygeplejerske sårterer patienter på samme måde. Tankevækkende

Lars Skovgård
5 år siden
Reply to  Jens Jørgen

Måske fordi Børglum Kloster startede en underskriftindsamling med ukorrekte oplysninger. Og fordi det er klosteret der har fået en fotograf til at lave en meget tvivlsom visualisering.

At så tvivl om hendes professionalisme som sygeplejerske er simpelthen for lavt.

Mikkel K B
5 år siden
Reply to  Jens Jørgen

Jens Jørgen, er det virkelig niveauet vi skal ned på? Og det er jo Børglum Kloster der startede underskriftindsamlingen

Rebecca Rasmussen
5 år siden
Reply to  Mikkel K B

Kan det ikke være ligegyldigt hvem der har startet indsamlingen af underskrifter. Der sidder en styregruppe hvor der også er almindelige naboer til møllerne. det væsentlige er vel hvem der har skrevet under… nemlig alle os naboer til møllerne der ikke ønsker projektet realiseret.

Lars Skovgård
5 år siden

Perfekt skrevet! Hele debatten har været en skræmmekampagne fyldt med faktuelle fejl.

Bent Martinussen
5 år siden
Reply to  Lars Skovgård

Hvilke fejl?

Lars Skovgård
5 år siden

Afstanden til klosteret.

Bent Martinussen
5 år siden
Reply to  Lars Skovgård

Var der andre fejl?

Lars Skovgård
5 år siden

Ja absolut. Flere har i debatten påstået at dyrelivet ville dø ud i en stor radius fra møllerne, hvilket ikke passer.
Andre har sagt at turismen ville styrtdykke på grund af møllerne, det er der heller ingen beviser for.
Andre har sagt at de nye møller vil støje meget mere, hvilket heller ikke er sandt da der kom nye lavere støjgrænser d. 1/1 2012.

Men jeg har lidt på fornemmelsen at ligegyldigt hvilke argumenter jeg kommer med, så er det som at slå i en dyne, da du har dine holdninger, og dem kan vi andre ikke flytte på.

Bent Martinussen
5 år siden
Reply to  Lars Skovgård

Jeg lytter nu gerne til andres informationer. Jeg har ikke påstået at dyrelivet ville dø, men tror du ikke at så store møller vil påvirke dyrelivet? Mener du at den nuværende vindmøllebekendtgørelse, hvor der kun er en afstand på 4 x møllehøjden til naboerne, er god nok? Kan foreslå at du besøger nogle vindmøllenaboer. Måske kan det flytte dine holdninger, eller er det som at slå i en dyne.

Lars Skovgård
5 år siden

Jeg behøver skam ikke besøge nogen som helst, vi har en vindmølle 150 meter fra vores hus, og vi hører den ALDRIG.

Du kan læse lidt op på din viden om dyrelivet her: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/midtvest/trods-store-protester-kronvildt-og-daadyr-stortrives-ved-testcenter

Bent Martinussen
5 år siden
Reply to  Lars Skovgård

tak for link. Har set den. Jeg kunne måske finde et andet link, der viste hvordan vindmølledræbte fugle, kom til at påvirke dyrelivet. Eller et link til ren driften i Nordskandinavien. Men jeg tror jeg stopper nu. Hvis du mener at vindmøllebekendtgørelsen beskytter naboerne i tilstrækkelig grad, så er det jo et okay standpunkt. Tak for debatten.

Lars Skovgård
5 år siden

Jeg tror nu næppe at man behøver at bekymre sig om ren-bestanden på Hjortnæs…

Og hvad angår fugle, så er her lige et link mere på falderebet: https://videnskab.dk/naturvidenskab/vindmoeller-gavner-fuglene-mere-end-de-skader-dem

Ann Pedersen BOuisset
5 år siden

Der er mange undersøgelser af påvirkning af dyrelivet, der er ingen beviser for at fugle flyver ind i møllerne, ikke engang store flokke af trækfugle. https://mfvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/ny-undersoegelse-oesterildvindmoeller-har-ikke-generet-fugle/

s mejlhede
5 år siden

Det er sikkert rigtigt, det har dog beviseligt skræmt havørne væk her nede ved os, og jeg tror også at træk mønstrene kan ændre sig. Efter at møllerne er kommet op, har jeg ikke set tilsvarende fugletræk, som vi eller har tæt på dagligt, især i for og efterårs tiden. Men det kan jo være en tilfældighed. Her et “lille” fugletræk. Det blev nogle gange ved i halve timer. https://ufile.io/r9kmd

s mejlhede
5 år siden
Reply to  Lars Skovgård

Jo vindmøllerne støjer, og alt efter vindretning, terræn, og vejr kan det være hørbare og meget belastende. Også på 3-5 km afstand. Som vindmøllerne ejeren siger, det larmer bare som en ventilator. Men hvem har ikke fået ro i hovedet og synes det blevet fredeligt og fredfyldt, når man har slukket sin emhætte. Det er bare straks sværere med vindmøllerne. – Desuden er det en helt andet slags støj. Som en bil der spiller høj bas, eller lastbil i tomgang uden for vinduet. Og det er ikke beregninger. Du kan spørge en hel landsby her nede ved mig, som er plaget af vindmølle støj.

Jens Ole Frederiksen
5 år siden

De ser godt ud,

Kurt Berg
5 år siden

Ha ha det er jo politik og jo bedre man er til at lyve og fordreje jo bedre politiker ,det er jo bare sådan det er i dagens danmark

ole
5 år siden
Reply to  Kurt Berg

det er så sandt som det skrevet kurt berg

Bent Martinussen
5 år siden

Hvorfor tager Marianne Pedersen, nej-hatten på i forhold til at bevare kulturarven. I stedet for at tale om visualiseringer, så kør ud et sted hvor der står en 150 m høj vindmølle, eller gerne flere. Stil dig 2,7 km fra dem og hvis du ikke mener at de dominerer, så kør til Louis Nielsen. Den økonomiske gevinst for vindmølleopstillerne, betyder i mange tilfælde at de nærmeste naboer, lider et økonomisk tab. Bliv aldrig rig på andres bekostning, det bringer ulykke.

Bent Martinussen
5 år siden
Reply to  Mikkel K B

Hej Mikkel. De er kun flotte, indtil det går op for folk, at de er et symbol på vindmøllebranchens overgreb på uskyldige naboer.

Mikkel K B
5 år siden

Så det faktum at de er ejet af 400 andelshavere og samt den lokale havn, og en god del af overskuddet går til at fremtidssikre området, bliver glemt når det går op for folk at vindmøllerne et overgreb på uskyldige naboer? Men hvad består det overgreb i? Hvor er det anderledes end alle andre byggeprojekter? Pga. støjen? Fordi at 10 grader af deres udsigt på 360 grader er taget af vindmøller?

Bent Martinussen
5 år siden
Reply to  Mikkel K B

Mig bekendt så kuldsejlede det oprindelige projekt på grund af dårlig økonomi og blev solgt. Hvor kommer det overskud du nævner egentligt fra? Hvis du kun har oplysninger fra Vindmøllebranchen, omkring gener fra vindmøller, så vil jeg opfordre dig til at søge andre informationer. Måske endda besøge nogle nuværende vindmøllenaboer.

Mikkel K B
5 år siden

Haha, det har du da ret i. Der var ikke meget overskud da elprisen dykkede i 17′. Jeg forsøger at få mine oplysninger fra uvildige kilder. Altså hverken fra vindmøllebranche eller fra medlemmer af naboer til kæmpevinduer

Bent Martinussen
5 år siden
Reply to  Mikkel K B

En skam at du vælger nogle informationer fra. En ung mand, bosat i København og vindmølletilhænger, begyndte at hente informationer, da hans forældre blev truet af vindmølleprojekt. Han skrev til mig, at når folk begyndte at sætte sig ind i forholdene, så ville de blive forargede. Men tak for debatten, Mikkel.

s mejlhede
5 år siden
Reply to  Mikkel K B

Nu er møllerne i Hvide Sande jo også gået “konkurs”. 2 af dem er under opkøbt af Varmeværket, og jeg tror ikke at byen er så glade længere. De har tabt rigtigt mange penge, især på grund af de 2-3 millioner årlige leje kroner til hvide sande havn. PS. De har smidt borgmesteren på porten. – Venstre fik et nyt katastrofevalg ved kommunalvalget, på grund af deres støtte til Vindmøller. https://dbrs.dk/hvidesande/Nystiftet-selskab-vil-koebe-Hvide-Sandes-tredje-strandmoelle/artikel/287699

Rebecca Rasmussen
5 år siden

jeg ved ikke engang helt hvad jeg skal starte med at tage fat i her. Nu snakker du selv om validitet, og her kan et “jeg har hørt at der vist nok er nogle” ikke bruges til noget som helst. Desuden er jeg ved at være træt af det store fokus på klosteret. Vi er altså en hel del almindelige mennesker der bor tæt ved møllerne, for mit eget vedkommende omkring 800 m., og 4000 underskrifter, hvoraf halvdelen er fra naboerne, taler deres eget tydelige sprog. Vi vil ikke have kæmpevindmøller i baghaven og udsætte vores børn for de gener der følger med. Med hensyn til investering kan man sige sig selv at der skal indhentes en betydelig kapital for at projektet kan realiseres og det kan altså ikke finansieres af et par lokale middelklasseborgere. Jeg kan godt se hvorfor andelshaverne (dig selv inklusiv) kunne synes det var fordelagtigt med nye større møller men husk at din økonomiske gevinst er på bekostning af et helt lokalsamfund

Mikkel K B
5 år siden

For det første så skal citater være rigtige. Så “jeg har hørt at der vist er nogle” bliver til “Flere jeg har kendskab til”, hvilket ændrer den validitet som du selv er ude efter. Og der skal jo netop også være fokus på de almindelig mennesker der bor i området, men det fokus kommer ikke ved at man laver en underskriftindsamling som man fører frem i tv og aviser med netop folk fra klosteret. Så giver det lidt sig selv at der kommer et fokus på dem.
Og dem VVM undersøgelse som Marianne også snakker for til sidst i indlægget, er jo netop en undersøgelse af hvordan vindmøller påvirker området, og om de lever op til regler og lovgivning for dette. Med hensyn til finansiering så har mange banker lånetyper som man bruger til netop vindmølleprojekter, og derfor bliver andele så billige.

Peder Knudsen
5 år siden

Det er ikke så mærkeligt at Marianne Pedersen gerne vil sikre sig en god forrentning af sine sparepenge.
Men vi har svært ved at forstå at hun er parat til at opnå dette på bekostning møllenaboerne: de bliver udsat støj-stress og ejendomsværdiforringelse.
Det er mærkeligt at en sygeplejerske har lyst til at tjene penge på andre menneskers helbredsforringelse!
Mvh Hanne Larsby og Peder Knudsen, Næsset 32, Gølstrup pr. Løkken.

Lene
5 år siden

det må være sket en heftig stigning i indbyggerne på landet ved Børglum hvis det er 4.000 naboer til disse vindmøller, håber da der er nogle der tjekker hvor den har underskrevet bor – rigtigt godt skrevet Marianne

Lene
5 år siden
Reply to  Lene

HELT ENIG – IKKE RIMELIGT AT “BARE” BRUGE ALLE STEMMER IMOD – HVOR MANGE STEMMER FOR KAN FINDES?

Ann Pedersen Bouisset
5 år siden

Det er i orden at være for eller imod og have holdninger. Men det er ikke i orden at fordreje sandheden. Børglum Kloster burde redegøre for visualiseringen som åbenbart ikke er korrekt, samt at de startede med at sige at møllerne skulle stå 1 km derfra da de fik underskrifter samlet ind. Godt indlæg Marianne.

Karen Haagen
5 år siden

SÅ skønt, at der endelig er een, der tør gå imod flertallet (?) STOR TAK Maranne !! Jeg har ikke haft kræfter til at gå i opposition –desværre — Især fremhæver du, at det er Børglum kloster, der har startet underskrifsindsamlingen –den så jeg i foråret , så de har været tidligt ude —Især fandt du deres fejl –SUPER !! MEN vi skal jo ha`GRØN ENERGI !! -Og jeg synes, de vindmøller er helt fantastiske !! —

Michael Brix
5 år siden

De skulle aldrig have stået på land i første omgang. Ud på havet med dem – der generer de ikke nogen. Investorer skulle tvinges til at bo tættest på. Fatter ikke, at investorer ikke kan se, at de generer naboerne. Man må ikke engang have en hane i sin have indenfor bygrænsen, fordi den generer naboerne. Men bygge kæmpestore vindmøller med støj-gener – det kan man sagtens få lov til. Ja – det koster mere, at få dem ud på havet – men så er man en god nabo fremfor at få naboernes huse til at blive umulige at omsætte. Det er simpelthen for åndsvagt.

s mejlhede
5 år siden

Visualisering er ikke nemt, og den som er lavet af vindmølleopstiller er heller ikke altid fejlfri og i overensstemmelse med “sandheden”. Men hvis vi kan blive enige om at naturstyrelsen ikke snyder. Så kan man her ser hvordan de mener at møller kan komme til at se ud på 6-10 km afstand. De har dog også snydt, på baggrund af erstatningssager, så er der lavet og krævet nye visualisering, hvor møllerne fremgår meget mere tydelig. – Med hensyn til sagen om de kystnære vindmøller, det er totalt tåbeligt at de bare ikke bare flyttet de 2 første række. Så Møllerne kom 15 km eller mere ud på havet. Der er plads hele vejen til England. https://www2.nst.dk/TPL/Vesterhav%20Syd/ATR%2017_Vesterhav%20Syd_Visualiseringer_April%202015.pdf

s mejlhede
5 år siden

Her er der office billeder og visualisering af en Vindmøllepark tilsvarende den på klostret. Man glemmer bare hvor store de her møller er, de kan ses og høres på lang afstand. På 5 km afstand, set det ud til at de står bag nærmest læbælte. Og de er meget synligt, også på 10-15 km afstand. Det er samme mølletype som man vil opsætte ved Klostret, dog med en mindre totalhøjde. Se de større billeder i af slutning. Om natten vil der desuden også være en belysning som tydeligt kan ses. Se side 80-89. Så jeg tror ikke det er snydt, ved klostres visualisering. De er bare så store, og fylder så meget. https://www2.nst.dk/TPL/Vesterhav%20Syd/ATR%2017_Vesterhav%20Syd_Visualiseringer_April%202015.pdf

Morten
5 år siden

Perfekt skrevet Marianne Pedersen.
Lad nu sagsbehandlingen gå sin gang.
Jeg er overbevist om at Børglum Klosters fordrejning af fakta kan gennemskues, også i Hjørring kommune.