Maria har tjek på køkkenet hos Maleme Mare

At Søren Kjellerup har styr på servicen hos de hoteller, som han sender SunCharters gæster til, har vi allerede beskrevet, men maden er altså også fuldstændigt i top på Maleme Mare.

20

Maleme er som allerede beskrevet et paradis for de gæster og turister, der vil opleve et pragtfuldt Kreta, som er helt anderledes stilfærdigt og på mange måder mere autentisk end det hektiske turistliv i eksempelvis Chania og Platanias.

Tirsdag snakkede vi som ligeledes tidligere omtalt med den karismatiske og tydeligvis også meget miljøbevidste Stavros, der sammen med resten af familien ejer det smukke feriested Maleme Mare. Her pointerede han, at familien helt bevidst har prioriteret en grøn forretningsmodel.

– På et område tæt ved hotellet producerer vi blandt andet selv langt de fleste af de grøntsager, som vi serverer i vores all inclusive buffeter, som vores uforlignelige køkkenchef Maria har ansvaret for, fortæller Stavros onsdag aften, hvor der efter aftensmaden er masser af musikalsk underholdning på Maleme Mare.

Den bevidst valgte grønne linje, der kulinarisk kommer til udtryk ved de utroligt delikate og alsidigt skiftende retter i buffeterne med masser af grønt og selvfølgelig hjemmedyrkede oliven og ditto olie, samt blandt andet lam, fisk, blæksprutte, kylling, svin og oksekød, understreges yderligere af de mange solcelleanlæg på samtlige tage på det flotte og smukt beliggende Maleme Mare.

Bortset fra det er den frisindede græske kultur allesteds nærværende, så snart man bevæger sig ud på gader og stræder også i Maleme. Fallossymboler faldbydes ublufærdigt side om side med den græsk ortodokse kirkes synlighed.

Link til sidste artikel om Maleme Mare på kreta: Trylleri, impulskøb i Platanias og et møde med Stavros

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments