Sagen om den bortgåede, demente mand i Sindal har fået mange læsere til at gøre opmærksom på problemer med manglende ressourcer til at pleje vore demente medborgere.
Louise Nielsen fra Tornby skriver blandt andet, at hun ved af erfaringer, hvordan de pårørende til demente har det. Hun uddyber over for FlaskePosten.nu:
-Jeg synes ikke, at der er i orden at hænge det stakkels personale ud på Facebook. Personalet gør et kæmpe arbejde og løber rigtig stærkt. Hvis der er nogen, der skal hænges ud, så er det vore politikere. Personale-normeringen på vore plejecentre er bare ikke gode nok, så kom nu i arbejdstøjet kære politikere. I morgen er det måske min far, vi skal have en storstilet eftersøgning igang efter, og det er der ingen der ønsker.
En anden læser, Maja Schlie, skriver: Jeg forstår ikke, at man ikke kan udstyre demente med en GPS. Sikke alt det påstyr, man kan være foruden. Og man kan helt sikkert også spare menneskeliv ved det.
Betina Boll Petersen oplyser, at der findes også demente borgere, som har en GPS, men tager den af eller går og trykker på den, fordi de ikke ved, hvad det er og får derved slukket for den.
Marie Bruun skriver: Man skal også have tilladelse til det! Desuden flyttede manden ind i går, og så hurtigt går det altså ikke. Men stakkels mand, pårørende og personale. Det er ikke rart, og slet ikke når man nærmest bliver hængt ud blandt andet på Facebook, at man ikke gør sit arbejde godt nok.
Jane Hedegård: Og man må kun udstyre med GPS med tilsagn fra borgeren selv, eller den pårørende, der er værge for den demente til stor frustration for pårørende og personale.
Det er politikerne, der skal råbes op.
Du kan læse mere om sygdommen hos Alzheimerforeningen