Mange spændende tilbud
til en god vinterferie

Uge 7 og 8 byder på hyggelige familieoplevelser og da også lidt romantik til at pleje tosomheden.

108

Kong vinter har for alvor taget fat i Nordjylland og vinterferien står for døren.

Der er traditionen tro masser af muligheder for sjove aktiviteter i vinterferien, for i uge 7 og 8 bydes på hyggelige familieoplevelser, masser af børneaktiviteter og da også lidt romantik til at pleje tosomheden.

Børglum Kloster byder blandt andet på historier for børn, vinter-kunstudstilling med unikke værker, som er kreeret af fem kunstner:
Susanne Baldus
Kirsten Johannesen
Anne Vemming
Tina Fenger
Annette Zierau

Til udstillingen er der lagt kappe på den mørke vintertid, da kunstnerne har ladet sig inspirere af den tid vi snart vil gå i møde, samt klosterets historiske rammer.

I Løkken er der Børne Formel 1 på go-cartbanerne i Action House, hvor der også er børnebowling, og inde i Løkken by kan man hos Bolcheriet lave sin egen slikkepind.

Lav kunst med glas
Hos Kali Glas- og Brugskunst, Christiandalsvej 8 i Børglum er der mandag og tirsdag i de to vinterferieuger spændende kunstneriske muligheder. Medbring dit eget motiv, tegnet på papir, for eksempel et hus eller en fugl, og få hjælp til at skære det ud i glas og dekorere det med flotte pulverfarver.

I Hirtshals har Nordsøen Oceanarium i vinterferie-ugerne fokus på den spændende ål og naturligvis alle de mange andre spændende tilbud ved det store bassin med de mange fisk, sælerne uden for og så videre.

I Skallerup Seaside Resort er der tændt op til masser af hygge i pool, sauna med videre, og vinterferien byder også på åbningen af det nye restaurantområde.

Læs mere om vinterferien i Nordjylland

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments