Der er så småt ved at komme gang i rigtig mange aktiviteter i Sindal-området, hvilket oversigten over de kendte arrangementer fortæller.
Det er måske en rigtig god ide at få skrevet datoer ned – eller følge med i kalenderen på den lokale netavis FlaskePosten.nu.
Arrangementer:
7. marts Onsdag kl. 14.30: Onsdagscafé i Sindal Sognegård. “Her er mit liv – en sallingbos vej til Sindal”. En person fra sognet fortæller i ord og billeder.
8. marts Torsdag kl. 10.00: Sangcafé i Sindal Sognegård.
Torsdag kl. 17.30 – 21.00, Ældre Sagen Sindal, Cafe Fiehn: Årsmøde: Der afholdes årsmøde med dagsorden i.h.t. vedtægterne. Efter årsmødet er Ældre Sagen vært ved en middag med en øl/vand, kaffe og kage, årsmødet er kun for medlemmer, husk medlemskortet, tilmelding af hensyn til middagen på 2491 3948 senest 5. marts.
Torsdag kl. 19.30: Håndholdte øjeblikke med fællessang i Lendum Præstegård med forfatter og journalist Frode Muldkjær. Aftenen er gratis og alle er velkommen. Menighedsrådet er vært v. kaffe.
14. marts Onsdag kl.10.00. SOLGÅRDENS GENERALFORSAMLING. Se nærmere i Sindal Avis og på opslagstavlen. Kun for medlemmer. Efter generalforsamlingen er foreningen vært ved et stykke smørrebrød og en øl, vand og kaffe.
Onsdag kl. 17.00: Spaghettigudstjeneste i Astrup Kirke. Aftensmad og hygge i forsamlingshuset, voksne: kr. 20, børn: gratis.
15. marts Torsdag kl. 10.00: Strikkecafé i Sindal Sognegård. Der strikkes fine, hvide dåbsklude.
Torsdag kl. 14,30 Senior eftermiddag Baptistkirkens mødelokale. En eftermiddag med Kirsten Munkholt Tårs.
Torsdag kl. 19.00: Menighedsrådsmøde, Sindal Menighedsråd, Sindal Sognegård.
18. marts Søndag kl.13.30. Solgården. Søndagscafè. Jan Vajhøj fra Frederikshavn: ”Bjergbestiger” Kommer og fortæller og viser billeder om, hvordan han kom igennem 13 dages voldsomme strabadser og nåede toppen af et 6476 meter højt bjerg i Nepal. Det var under meget primitive forhold og et hårdt miljø at bo og overleve i, men en fantastisk tur og rig på oplevelser. Kom og hør et spændende foredrag og få en hyggelig eftermiddag. Kaffe og kage – 25.kr. Alle er velkommen.
Søndag kl. 14.00: Koncert med Ulla Henningsen, Uffe Markussen og Carsten Kær Nielsen i Sindal Bykirke. Fri entré. Efter koncerten er der ost og rødvin i sognegården – 50,00 kr.
21. marts Onsdag kl. 15.30: Menighedsrådsmøde, Astrup Menighedsråd, Kirkestien 6, Astrup.
22. marts kl. 17.30 – 19.30, Ældre Sagen Sindal, Cafe Fiehn: Suppeaften, hyggeligt samvær med suppe, kaffe/the og småkager, læge Ais Jensen kommer og fortæller om jagt og Grønland, pris kr. 65 / 75 for ikke medlemmer tilmelding på 2491 3948 senest d. 19. marts.
24. marts Lørdag kl. 13.00: Indvielse af den nye dyrehave i Slotved Skov. Vejvisning fra P ved mødepladsen. Der vil være taler af naturstyrelsens vicedirektør og borgmesteren. De 15 krondyr fra Jægersborg Dyrehave, der skal danne grundstammen, vil blive lukket ud. Forskellige aktiviteter, bl.a smagsprøver på krondyr.
25. marts Søndag kl. 11,30 – 13,30 ” Spis sammen” Baptistkirkens mødelokale Nørregade 26. Suppe, let anretning og kaffe / the ingen tilmelding 50 kr. Alle er velkommen.
30. marts Langfredag kl. 7:40 – 16:30 LÆSØ-TUR med Bus, færge og guide på en tur hele øen rundt. Pris voksne kr. 230,- børn 4-15 kr. 200,-. Hunde er gratis. Tilmelding 98 93 65 30 – Alle er velkomne.
Der køres i egne biler fra campingpladsen i Sindal til havnen. Samlet ombordstigning 7:40 og færgen afgår 7:50. Afgang fra Læsø 15:00
4. april Onsdag kl. 14.30: Onsdagscafé i Sindal Sognegård. “Velkommen til en stund med Jeppe Aakjær” v/Kirsten Staun-Pedersen og Jørgen Jørgensen.
5. april Torsdage kl. 14:30 Bowling på Hjørring Bowling og Gokart Center. Kaffe og derefter Bowling til kl. 17,00. Pris 55,- kr./pers. inklusiv kaffe. Torsdagene: 5-12-19 og 26 april. Soldalens Seniorklub.
12. april Torsdag kl. 14.00 – 16.00, Ældre Sagen Sindal, Cafe Fiehn: Foredrag, Museumsinspektør Morten Larsen fortæller om livet i middelalderen og dens udfordringer, der serveres kaffe/the og kage, pris kr. 65 / 75 for ikke medlemmer, tilmelding på 2491 3948 senest d. 9. april.
Torsdag kl. 19.30 Forårskoncert i Sindal Bykirke. Fladstrandkoret synger dejlige forårssange. Fri entré.