Mange gæster til Sankt Hans også i Bindslev

Regn og blæst forhindrede ikke et flot fakkeloptog gennem anlægget i Bindslev med efterfølgende bål og tale af borgmester Arne Bolt.

13
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Faklerne blafrede i blæsten, da de i en lang række blev båret fra Bindslev Hotel til fisketrappen. Flere måtte smide faklen, inden de nåede frem, da blæsten havde sat så meget fut i den, at den nåede at brænde ned, inden ankomsten til fisketrappen.

Spejderne fra Bindslev havde arrangeret et lille bål, hvor børn kunne bage snobrød. Borger Handel og Erhverv havde sat borde og bænke op. Her kunne alle sidde og nyde lidt mad eller nogle drikkevarer, som kunne købes på stedet.

Årets båltaler var borgmester Arne Boelt, der i sin båltale kom ind på de fællesskaber og traditioner, vi har i Danmark, som vi fortsat skal arbejde på at bibeholde.

Trods regn og blæst lykkedes det at få tændt bålet. Den flotte heks på bålet var igen blevet produceret af børn fra Bindslev SFO, der i år selv havde bedt om lov til at fremstille den.

Godt 250 var mødt op til denne noget fugtige og blæsende Sankt Hans i Bindslev, der er ved at blive en fast tradition for byen efter fem års markering af denne aften.

Tekst og foto: Ulla Sørensen-Mølgaard

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments