En mand på 53 år omkom mandag formiddag ved en brand i sin bolig på Gl. Hirtshalsvej i Vidstrup.
– Vi ved endnu ikke, hvordan branden opstod, men vi formoder, at det kan være rygning i sengen. Teknikerne arbejder stadig på at fastslå årsagen til branden, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Carsten Kjær til TV2 Nord.
Beredskabscenter Hjørring blev kaldt ud lidt over kl. 9, hvorefter branden var slukket omkring kl. 10.
Pårørende til den omkomne mand er ifølge vagtchefen blevet underrettet.
Foto: Per Frank Poulsen