På Solbakkevej i Hjørring blev en personbil standset til et rutinetjek fredag den 15. november kl. 16:38.
Patruljen henvendte sig til føreren af bilen, som var en 27-årig mand. Manden var tydeligt påvirket, hvorfor patruljen instruerede ham i at deltage i en narkometertest.
Testen gav udslag, da manden var påvirket af stoffer. Han blev derfor sigtet og anholdt for kørsel med stoffer i blodet.