Mand frifundet for at skyde overboens søn

En 43-årig mand er ved retten i Hjørring blevet frifundet for at have ramt en 6 årig dreng med skud fra luftgevær,

636
Arkivfoto: Joakim Brader.

Det var en chokeret mor, der lørdag aften den 1. juni pludselig hørte sin 6-årige søn komme løbende op ad trappen og ind i lejligheden og fortælle, at han var blevet skudt i låret af underboen.

Drengen havde forinden været på besøg hos underboen, en 43-årig mand, og drengen havde været der alene et øjeblik, mens moren var ovenpå i sin egen lejligheden for at hente noget.

Og netop i disse minutter er drengen blevet ramt af hagl fra et gevær.

Moren kunne hurtigt konstatere, at drengen blødte fra venstre baglår, og han måtte efterfølgende have opereret et 4 mm hagl ud.

Nu har Retten i Hjørring vurderet, at der var tale om et hændeligt uheld, og derfor blev den 43-årige mand frikendt for en ellers hård voldsparagraf.

Manden var nemlig tiltalt for overtrædelse af straffelovens paragraf om legemesangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, da anklageren mente, at det var bevist, at det var den 43-årige, der havde skudt og ramt den 6-årige dreng. Det nægtede manden dog. Retten fandt frem til, at det ikke kunne bevises, at manden havde skudt efter drengen forsætligt, hvorfor “skudepisoden” henlægges som hændeligt uheld.

Anklagemyndigheden vurderer nu, hvorvidt man vil anke byrettens dom til landsretten.

Den 6-årige dreng har ud over et ar på baglåret ikke mén efter episoden.

Kilde: TV2 Nord.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments