Mand på 27 år tilstår røveri i Sindal

En mand fra Hjørring-området har torsdag aften tilstået at stå bag et røveri i Sindal.

23
Foto: politi.dk.

Opdateret fredag kl. 8.20:

Torsdag aften troppede en, tilsyneladende brødbetynget, 27-årig mand op på politigården i Hjørring og tilstod at være manden bag et af de røverier, der i den seneste tid er blevet begået i Sindal.

Med denne nye udvikling i sagen står offentligheden nu tilbage med flere spørgsmål end svar: Hvorfor begik den 27-årige røveriet? Hvorfor melder han sig nu? Hvilket af Sindal-røverier står han bag?

Ingen af spørgsmålene ville Nordjyllands Politi torsdag aften svare på, og det er heller ikke sikkert at man fredag bliver klogere. Efter at være blevet afhørt af politiet i Hjørring torsdag er det forventningen at han fremstilles i et grundlovsforhør. Her vil Nordjyllands Politi anmode om lukkede døre.

Torsdag aften ransagede Nordjyllands Politi, efter TV2 Nords oplysninger, mandens bopæl for at sikre beviser.

_______________

En 27-årig mand har torsdag kl.20.40 meldt sig selv som skyldig i et af de mange bankrøverier, der fornylig har ramt Sindal. Manden henvendte sig selv på politigården i Hjørring, skriver TV2 Nord.

Han er lokal fra Hjørring-området, men hvorfor den unge mand nu pludselig melder sig som bankrøver, er uvist. Ligesom det også fortsat er uklart, hvilke af de mange bankrøverier han mener at være skyldig i.

Torsdag aften afhøres han af politiet i Hjørring. Det forventes derfor, at han denne fredag formiddag bliver fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre.

Kilde: TV2 Nord.

Foto: Politi.dk.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments