Af Maja Toft Høm
Bindslev
Såååååå sidder man lige og bliver lidt rørt, jeg har været væk i en måned og det har været sådan en god måned! Tiden går ALT for hurtigt hernede, føler kun jeg har været væk i et par uger, men pludselig var der bare gået en måned!
Jeg har nogle punkter jeg lige vil gå igennem med jer, hvor det første er: Mad, fester og familie! Disse 3 ting er utrolig vigtige for brasilianerne, hver weekend er fyldt op med ungdoms-fester, familie bbq’s og en masse rare mennesker. Jeg bliver fyldt op med kød, bønner og ris 24/7 og når man endelig tror man er færdig med maden, kommer der altid liiiiige lidt mere. Folk er utrolig tætte med deres familier og venner hernede, hvis de kunne ville de mødes hver eneste dag.
Ungdomsfester har jeg været en del til og det er fantastisk, man møder nye folk hver gang og folk er så intresseret. De kan bruge timer på at høre mig snakke portugisisk, dansk og engelsk.. Hvis jeg siger en sætning i tysk eller norsk, går de helt amok haha. Jeg har brugt utrolig langtid på at få de til at sige mit navn rigtigt! For dem (og amerikanerne) bliver mit navn udtalt som Macha, da deres “J” har en anden lyd hernede. Så når folk kun har hørt om mig over deres mobil bliver der råbt alt fra Macha, Kascha, Sasha, Karla og deres favorit DINAMARCA. Jeg har lidt vænnet mig til at reagere på alt der slutter med “cha” og selfølgelig “Maja”.
Det næste punkt er ting fra den brasilianske kultur jeg ligeeee skal vænne mig til. Det første er f.eks at du kysser og krammer når de siger hej. Jeg vænnede mig dog hurtigt til det, for ALLE gør det. Os dansker krammer slet ikke nok, det er forfærdeligt. Brasilianere rører generalt bare meget ved hinanden haha, der er altid en hånd på din skulder eller ryg når man snakker med dem. De elsker at være tæt på hinanden, hvilket man bare også må vænne sig til. Det jeg havde sværest ved at vænne mig til var larmen.. De snakker utrolig højt og råber også, hvis de er rigtig glade! De ved godt de råber, men de elsker bare at råbe i munden på hinanden, det er meget facinerende haha. Nogle gange har jeg lige brug for en lille pause på 5 min, også kan jeg snakke med dem igen.
FLØDEBOLLER, de har flødeboller hernede.. Jeg var helt mundlam. Jeg arbejdede jo i et ishus i Danmark, så at flødebollen her, er mega fedt! haha. Endnu bedre.. FLÆSKESVÆR! De har gammeldags flæskesvær hernede, hvilket jeg også blev glad for.. Jeg er dog lidt skuffet over at jeg ikke har fundet rugbrød endnu.
Sproget går udemærket, jeg sådan forstår sådan nogenlunde hvad de siger til mig, men kan ikke svare dem helt endnu. Jeg kan sige de “nyttige ord”, præsentere mig selv og lidt til.
Så nu kommer vi til det lidt mere seriøse, nemlig mig, hvordan har jeg det? Har jeg hjemve, er jeg blevet ramt af kulturchok, er jeg blevet spist af myg? Jeg kan svare nej til alle spørgsmålene. Hjemve er heldigvis ikke noget jeg lider af endnu.. Folk bliver ved med at spørge mig hernede “Savner du ikke familie og venner?” og så voldsomt som det lyder, så nej, nej det gør jeg ikke. Jeg har det fedt i Brasilien, jeg nyder det så meget. Jeg er tilbage i Danmark om et år, og hvis månederne bliver ved med at gå så hurtigt her, så er jeg allerede snart hjemme. Jeg har simpelthen ikke tid til at have hjemve, men tror nok når vi rammer December tiden, at jeg ændrer lidt mening.
Slutningen af denne status vil jeg bruge på at snakke lidt om videoen og min fantastiske værtssøster Maria Clara. Maria tog til Mexico for en uges tid siden, hvilket gav mig lidt blandende følelser. Maria er ikke min kun min værtssøster, men hun er også blevet som en rigtig søster. Jeg har aldrig mødt en, der har taget så godt i mod mig, hun har hjulpet mig utrolig meget.
Vi har utrolig meget tilfælles og vi kan altid snakke sammen. Maria har en masse venner i den by vi bor i, så jeg er SÅ taknemlig for, at jeg har fået lov til at være en del af det fællesskab. Maria tog mig med til min første fest efter 3 dage her, og allerede der, følte jeg mig velkommen.
Selv nu når Maria er taget afsted, bliver jeg stadig inviteret til arrangementer med hendes venner, som nu også er mine venner. Jeg kender selv udvekslingsstudenter som havde svært ved at få venner og fik hjemve, at jeg kom så hurtigt ind i en vennekreds, har hjulpet mig meget, jeg keder mig aldrig.
Da Veronica, Maria og jeg stod i lufthavnen havde jeg lovet mig selv, at jeg ikke ville græde, da jeg selv kan huske, at jeg blev trist, da folk begyndte og græde. Dette gik dog ikke efter planen, da vi alle begyndte at stortude. Hendes bedste veninde Veronica er dog stadigvæk her, som jeg også allerede har et søster bånd med.
We might not be sisters by blood, but we’re sister by heart, see you in Denmark.
– Jeg har lavet en video til jer allesammen, så i kan se en lille bid af hvad jeg har lavet her den sidste måned, ses…
