Af Maja Toft Høm
Bindslev
Flyveturen på 12 timer fra Zürich til São Paulo var ikke slem, da vi allesammen bare sov – så det gik rimelig hurtigt.
Jeg blev mødt i lufthavnen af min første værtsmor, første værtssøster og min værtssøster i værtsfamilie nr 2. Alle stod med smil og vinkede til mig og var vældig søde! Det hele foregik temmelig roligt, vi fik taget nogle billeder og gik i mod bilen. Min værtssøster fortæller mig så i bilen, at vi ikke skal hjem og sove, men vi skal til …deres hus nede ved stranden. Jeg har hørt utrolig meget om det hus, og var rigtig spændt på at se det, så det var en fantastisk nyhed!
Da vi 2 timer efter ankommer til byen Mongaguá, hvor deres “sommerhus” ligger er jeg totalt mindblown. Vi skal være her indtil søndag, og det var ligesom at køre igennem Jurassic Park, der er kæmpe arealer med træer som er voldsomt flotte og voldsomt høje. Da vi kommer ind i huset giver jeg dem min værtsgave som er “The little book of hygge”, derefter bruger jeg så 30 min på at fortælle hvad hygge er. Jeg er ikke sikker på de forstod det, men det er tanken der tæller. Senere er jeg ude på balkonen med min søster og der var enorme træer på den ene side og havet på den anden. Det eneste jeg får ud er “wow it’s beautiful” og hun trækker lidt på skulderen og siger “Hmmm, it’s ok”, så man vænner sig not til at bo så flot.Trods det lidt dårlige vintervejr hernede er byen Mongaguá enormt smuk på sin helt egen måde. Brasilien er utrolig farverig, alle bygninger er næsten farvet. Stranden er også utrolig farverig med musik, karuseller og palmer, dog er vandet ikke ligesom vores dejlige vesterhav 
Jeg kan godt lidt fornemme, at der ikke er mange turister i byen, nu når der er vinter. Mig som troede jeg ville nemt ville passe ind med mit brune hår, passer OVERHOVEDET ikke ind. Jeg føler mig i hvertfald ikke særlig brasiliansk, når jeg går ned af gaden. Folk er dog alligevel meget smilende og siger hej, når de finder ud af, at jeg er dansk.
Jeg prøvede også brasiliansk mad i dag! Jeg kan ikke huske navnet på noget af det, men det var bestemt ikke dårligt. Tidsforskellen rammer mig også rimelig groft, jeg havde ikke tjekket klokken inden vi tog ned og spiste, så jeg var sikker på at det var aftensmad, men finder så ud af at det er frokost.. Det er svært når klokken er 13 her, men 18 derhjemme. Det kunne ha været værre med tidsforskellen, men 5 timer er alligevel mere end 1.
Mit portugisiske går stille og roligt, kan de nødvendige ord, så det er det vigtigste lige nu. Mine yndlings ord er dog Nossa og não compreendo. Nossa er et ord du kan bruge i alle sitautioner.. Taber du noget? Nossa! Er du glad? Nossa! Er du i tvivl? Nossa! Não compreendo er blot oversat til “Det forstår jeg ikke”. Hvilket er udemærket at kunne sige!
Så er der ikke mere at fortælle denne gang, skal dog nok holde jer opdateret.
