Af Maja Toft Høm
Bindslev
Så er vi klar til det sidste indlæg inden jeg smutter afsted!
Om 28 timer sidder jeg på et fly, ikke blot mod syden, men også i mod noget af det største, lærerige og mest fantastiske der kommer til at ske i mit liv.
At jeg skulle prøve noget så fedt som dette vidste lille 1-årige trolde Maja herunder ikke, hun var slet ikke klar til at smutte ud i verden, og havde ingen anelse om at hun 15 år senere skulle alene ud i verden HELT alene uden mor og far. Udveksling har altid (for mig) været mit eget nærmest obligatoriske ønske. Jeg elsker at rejse, så hvorfor blive hjemme, når man kan smutte et år afsted som 16-årig?
Jeg må nok indrømme at nervøsiteten og andre tanker om hvad der kunne gå galt er begyndt at hjemsøge mig nu, dag og nat. Når jeg flyet? Får jeg hjemve? Kan jeg med mine værtsfamilier? Lige nu rammer dette mig kun i en milde grad. Det er ikke rigtig gået op for mig, at jeg skal ud og rejse endnu. Jeg tror at det er, når jeg står i lufthavnen og skal sige farvel, at det går op for mig. Det er helt surrealistisk inden man står i det.
Udover at vente på mit visum (som kom ind af døren i går) har jeg brugt tiden på at pakke mine to kufferter. Jeg har også været på forskellige briefinger med Rotary, så de kunne gøre os klar til at rejse. Hvor jeg bl.a. fik min Rotary jakke, polo og hættetrøje, meningen ved jakken er, at man tager pins med som man bytter med andre udvekslingsstudenter, så jakken tilsidst er fyldt op med minder og kontakter.
Jeg tager selv 200 “danske” pins med, hvor jeg har lavet nogle pins med danske legoklodser, danske 5 øre og danske tuborg kapsler. Det tog noget tid, men er sikker på, at de nok skal blive brugt op.
Nu vil jeg pakke det sidste færdig og nyde mit sidste døgn i fantastiske Danmark! Næste gang vi ses er jeg i smukke Brasilien!
Link til første artikel: Maja Toft Høm fra Bindslev vil tage et skoleår i Brasilien
