Hvor er det underligt at tænke på, at der strengt taget og grundlæggende kun findes de fem smage surt, sødt, salt bittert og den såkaldte umami.
Forunderligt er det ligefrem også af den årsag, at de aller bedste kokke formår at sammensætte disse blot fem smage på uendeligt mange og helt unikke måder, som kan give alle os andre en oplevelse, der kun tåler sammenligning med stor kunst.
Nøjagtig den slags sublime oplevelser har jeg fået, hver gang jeg fra første færd smagte en menu sammensat og skabt af køkkenchef Simon Emil Christensen, der bankede et suverænt køkken op på Fyrklit, men som bekendt sammen med Kamilla Schiøtt heldigvis fortsatte som selvstændig med Restaurant Abstrakt på Sydvestkajen.
Hvad Kamilla Schiøtt som restaurantchef og Simon som høvding i køkkenet her har skabt, skal vi være ekstremt glade for og stolte over i Hirtshals. Parret kan nemlig ikke bare orkestrere den suveræne service i et hyggeligt og rustikt indrettet lokale samt kreere gastronomi på højt plan, men de har også været i stand til at finde et personale, der kan fastholde køkkenchefens geniale signatur, selv når han ikke er tilstede, hvilket er alfa og omega i den branche.
Lørdag aften holdt Kamilla og Simon nemlig velfortjent fri i lykkeligt afventende omstændigheder, mens restaurantens tarv med et helt nyt menukort blev fornemt varetaget af Malthe og Martin i køkkenet samt serveringen forestået elegant og kompetent af Sarah og Malin.
Nærværende skribent fik lørdag aften først serveret makrel, hvilket er en ualmindelig almindelig fisk her i Hirtshals. I hænderne på køkkenchefen og med et sirligt udvalg af tilbehør forvandler den i forvejen fine spisefisk, der netop nu fanges og grilles mange af, sig imidlertid til en smuk palet af synsindtryk og smagsnuancer.
Dernæst stod den på skærising en papillote i papir, der føltes som at pakke en gave ud fra sin elskede til ens egen fødselsdag. Duftene fra fisken og purløgene sammen med blandt andet solsikkefrøene samt de andre nøje udvalgte ingredienser fra urtehaven fik alle ens smagsløg til at sitre i spændt forventning, der ikke blev skuffet, men tværtimod sendte endorfiner ud i alle afkroge af hjernen.
Eftersom vi havde bestilt en fem retters menu, hvortil de veludvalgte vine, som Sarah og Malin introducerede med interessante vinkler og anekdoter, er en hel afhandling værdig, men derfor heller ikke her får omtale som fortjent, fik vi før hovedretten serveret svin af den amerikanske race duroc, hvor kødet blev rigtig, rigtig fint komplementeret af en snert fra ribs og friske kirsebær samt sød og intens smag af det syltede. Dybde fik retten virkelig fra den stegte kyllingesauce, som var tilpas spædet op med krydret urteolie.
Hovedretten med irsk oksekød gav mig særdeles behagelige mindelser om min bedstemors køkken, men som antydet på den ubetinget gode måde, idet den også fik et gedigent tvist af en rund, men let puré og med lidt stærk, spids og krydret koreansk kimchi med sesam, som giver modstand til konsistensen af den pocherede og urtetilberedte bløde gulerod, der spiller elegant sammen med den søde og fyldige umami sauce og det allerede nævnte lækre samt let fede kød.
Rosinen i den ekstremt delikate pølseende, for nu at bruge en forslidt frase, blev en fuldstændigt og aldeles anderledes isdessert a la pina colada med en elegant flage af kokos. Den skal simpelthen prøves, hvis man skal fatte bare en flig af velsmagen.
Efter sådan en aften på Abstrakt kunne man forestille sig, at det blev en tung tur op ad Trappen fra Sydvestkajen, men sådan er det altså bare ikke, idet endorfinerne fortsat holder én så højt oppe, at man nærmest svæver op og henover Den Grønne Plads i Hirtshals.
Meget bedre bliver det næppe mange andre steder i kongeriget Danmark. Skål og bon appetit!
