Af Mads Vejen
Klonhøjvej 29
Hjørring
(daglig bruger
af Hjørring Bjerge)
Vi har en fantastisk natur i Hjørring Kommune, som min familie og jeg elsker at færdes i dagligt. Der bliver gået lange ture med hunden, og solnedgangen nydes tit og ofte fra en bænk på bakkekammen i Hjørring Bjerge, hvor vi er så heldige at kunne se Vesterhavet på dage med klart vejr.
Af Nordjyske d. 23. april, blev artiklen ”Nabokamp mod byggeprojekt” bragt. Artiklen er en opsummering på flere måneders stridigheder om et nyt byggeprojekt ved Krogen 3, som Ove Birk og hans naboer har protesteret imod af gode grunde. Byggeprojektet er døbt ”The Hill” og drejer sig om opførelsen af 10 andelsboliger, oprindeligt 7 med en yderst god placering ved Hjørring Bjerge.
I artiklen nævnes bl.a., at den vedtagne lokalplan giver mulighed for 10 boliger af 110 kvadratmeter, men at der i udbuddet af boligerne er 129 kvadratmeter, hvilket betyder en samlet forøgelse på omtrent 200 kvadratmeter.
Som læser af artiklen, og som daglig bruger af Hjørring Bjerge, bliver jeg først og fremmest bekymret for vores naturperler i Hjørring, og den tilsyneladende lette omgang man fra kommunens hold har med selvsamme. Efter at have læst artiklen, skrev jeg til Ove Birk, og takkede for hans store indsats vedrørende indsigelser, forsøgt dialog med Teknik og Miljø m.m.
Det helt store spørgsmål, som artiklen rejser er ”Hvorfor har kommunen solgt en naturgrund til en bygherre med det formål at kunne øge antallet af boliger?”. Det åbenlyse svar er kroner og øre, hvilket derved også afslører kommunens mulige sande væsen, når det omhandler vores natur som vi færdes i.
Med kommunens deltagelse og ambitionsniveau som naturkommune, og herunder afholder af Naturmødet i Hirtshals, er det jo delvis modsigende og dermed en uærlig ambition, som heller afstedkommer troværdighed til de lokalpolitikere, som har været involveret i denne sag.
Sagen rejser dog flere bekymrende spørgsmål for fremtiden. Herunder hvorvidt frasalg af naturgrunde i Hjørring Kommune er noget vi borgere kan forvente at se mere af? Kan vi i Hjørring forvente at få vores egen Central Park som i New York, med høje lejlighedsbyggerier, der grænser op til vores naturområder?
Naturen i og omkring Hjørring er et pusterum for krop og sjæl, og der skal ikke meget til at forstyrre det forhold. Det er om noget skrøbeligt, og blot tanken om lange skygger fra boligbyggerier udover stisystemer og krat kan virke ødelæggende. Jeg håber derfor heller ikke at mine bange anelser bliver til virkelighed.
Mit formål med skrivet her, er naturligvis at nå ud til flere læsere og brugere af Hjørring Bjerge, for at oplyse så mange interessenter i denne sag.
Hvis ovenstående har vakt din interesse yderligere, og affødt et eller flere spørgsmål, vil jeg henvise til formanden for kommunens teknik- og miljøudvalg, Søren Smalbro (V).
Kan sagtens følge dig naturen burde være helligt ,men ikke i Hjørring ,nu får de unge og de ældre ro i et stykke tid også begynder vi at sælge ud af naturen så vi kan få råd til Boelt projekter.
God skriv Mads. Jeg savner nu generelt at se eksempler på at Hjørring er Naturkommunén, altså udover der gennemsnitlig er meget natur i kommunen, at man afholder naturmødet, at man sætter skilte op og laver besparelser på rabatslåningen. Kig på vores håbløse vandmiljø det ville rette sig hurtigt hvis man gjorde noget der virkede – En god indikator for naturkommunens sande naturpolitik og formåen er vel de to seneste giga vandløbs forureninger fra helt nye moderne biogasanlæg – og den deraf følgende nulfejlskultur på rådhuset.
Jeg har netop indsendt et brev til byrådet, ang. samme problematikker bare for Hirtshals området ?. Men tror ikke naturen vægter særlig højt nogen steder de her dage ?
Jeg har netop skrevet et brev til Hjørring byråd ang. lignende problematikker i Hirtshals området ?. Men tror desværre ikke at naturen vægtes særligt højt de her dage ?.