Forfatter Mads Nygaard overvandt sin højdeskræk ved Hirtshals Fyr

For tiden opholder forfatter Dorthe Nors sig i det nordvestlige Vendsyssel, hvor hun researcher i selskab med kollegaen Mads Nygaard.

393
Forfatter Mads Nygaard ved Hirtshals Fyr. Foto: Dorthe Nors.

Forfatter Dorthe Nors klatrer for tiden i klitter og forvilder sig ind i ukendte skove, kryber rundt i mørke bunkere og går op i Hirtshals Fyr. Der er tale om research.

– I dag fik jeg min gamle ven, forfatteren Mads Nygaard med op i Hirtshals Fyr. Han var ikke meget for det, fortæller Dorthe Nors.

Vendelboen Mads Nygaard erklærede nemlig, at han er en høj mand, og rækværket deroppe går ham kun til knæet. Han er angiveligt også overbevist om, at hvis man kan falde ned, så gør man det. Ikke desto mindre gik den lokale forfatter alligevel med op i Hirtshals Fyr.

– Fordi jeg bad ham om det, og fordi en modig mand gør sådan. Handler på trods af sin ængstelse. Mads er en modig mand. En af de modigste, varmeste, jeg kender. Man skal ikke lade sig kryste, og man skal være der for en ven, uddyber Dorthe Nors.

– Sådan tænker Mads, så han gik med op i Hirtshals Fyr, dog ikke længere end til døren ud til dækket. Derfra kunne han ikke falde ned, men han kunne stadig godt pege på den gade bag kirken, hvor han blev født for et halvt århundrede side, og hvor jeg fornemmer grundstenen til en ømhed for det sårbare i mennesket, det udstødte, ensomme, hjemløse, blev lagt, forklarer forfatterkollegaen.

– Hvis man tror på noget, så taler man om det. Hvis noget er vigtigt nok, så gør man det, selvom man er bange, slutter Dorthe Nors og kvitterer med tak til Mads Nygaard.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments