Af Mads Nygaard
Forfatter og venligbo
Min far modtog i 1985 en dødstrussel. Det var et postkort. En gris med solbriller over snuden. Og med teksten: Du er død inden …
Jeg boede stadig hjemme dengang. Da jeg kom ned i stuen, sad mor og rystede og græd. Far viste mig postkortet.
Vedkommende, der sendte dødstruslen, var udspekuleret. Han lavede en nedtælling. Han sendte det samme postkort i ugerne, der kom og talte ned. ”Om fire uger er du død!” ”Om tre uger er du død!”
Jeg havde ikke fantasi til at forestille mig, at nogle ville min gamle far til livs. Det var han for festlig til. Og han tog det med sindsro. Men min mor … hun var skrækslagen. Hun talte ned sammen med vedkommende, der sendte truslerne.
For hver dag, der gik, led hun mere og mere.
Til sidst havde vedkommende, der stod bag, overskredet sin egen ”morddato,” og hverdagen kunne atter indfinde sig.
Men ikke for min mor. Hun slæbte angsten med sig. Og gruede nu for hver dag hun skulle ud og se, hvad der gemte sig i postkassen.
Det blev aldrig opklaret, hvem der stod bag svineriet, men mindet dukkede op i dag, fordi jeg selv er blevet truet med død og ødelæggelse de sidste dage. Igen! Det sker gerne, når jeg laver indsamlinger eller tilbyder tre afviste drenge fra Afghanistan et lift, som tilfældet var for en uges tid siden.
Det gør mig trist hver gang. Men frygt skaber det ikke. For det er blevet så almindeligt, at alle, der deltager i den offentlige debat, oplever lortet konstant og så igen igen! Noget så grotesk som at sende dødstrusler er blevet mainstream.
Og da jeg altid insisterer på at lede efter selv det mindste lys i mørket, så lad det også være tilfældet her. I, der truer med hængning, slagtning og snigmord ved enhver lejlighed … vid at I er så ynkeligt mange, at jeres forsøg på at jage en skræk i livet på folk er lige så effektfuldt som et skide myggestik.
Selv min mor ville ynke jer og bede om en kammertone! Af bare nogenlunde værdig karakter! Hvis I gerne vil tages alvorligt, altså! Og det ser jeg sgu helt ærligt ingen tegn på, at I ønsker!
Nej, I vil bare svineriet!
