Mads Nygaard afslører sin kærlighed til journalist Tine Blegvad Gøtzsche

For at komme Se & Hør i forkøbet har forfatter Mads Nygaard afsløret sin forelskelse i journalist Tine Blegvad Gøtzsche.

1695

Som ung var forfatter Mads Nygaard i praktik på Se & Hør. Han fik med egne ord nogle spøjse opgaver.

– Jeg skulle ringe til en mand i Finland, der havde et helt særligt forhold til sin kælefrø. Ja! Kælefrø. Og manden havde lært ”sin frø” at køre på legetøjsmotorcykel. Med en styrthjelm, også designet til det lille væsen. Interviewet var … for mig … forvirrende, fortæller Mads Nygaard.

– Nå, men nu er der gået mange år. Og på torsdag fortæller Se & Hør vist nok, hvem jeg elsker. Og det skal bladet for frøer, tudser og alle andre motorcyklende skæve historier ikke have lov til at være først med, forsikrer forfatteren i et opslag på Facebook.

– Derfor: Tine Blegvad Gøtzsche … jeg elsker dig overalt på jorden. Verdens ældste nyhed. Men den vakreste! Spørger du mig! Og det har du jo gjort! Verdens heldigste mand … det er jeg, fastslår Mads Nygaard.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments