Viceborgmester Per Møller (C) er glad for madspildsprojektet Madkassen i Hjørring

Forleden omtalte vi det nye initiativ mod spild under overskriften Madkassen, som mandag sparkes i gang fra basen i Hjørring.

350

En stor pose grøntsager for 10 kroner lyder næsten for godt til at være sandt.

Ikke desto mindre bliver det til virkelighed i Hjørring, hvor madspildsprojektet Madkassen åbner i morgen.

Det er en række lokaler borgere, der står bag initiativet.

– Vi kører ud til forskellige supermarkeder og henter overskudsvarer, som skulle være smidt ud. Vi sorterer dem og sælger dem efterfølgende her i vores lokaler, hvor folk kan komme og hente en posefuld for ti kroner, siger formanden i ”Madkassen”, Maria Skov Riisager Mortensen.

Foto: Robert Bedsted.

Ambitionen er at bekæmpe madspild og samtidig give borgere med begrænset økonomi en mulighed for at få sunde dagligvarer til ganske få kroner. Fejlfri madvarer som købmændene ellers bare ville kassere på grund af datoen.

Den lokale Rema 1000 er blandt butikkerne, der bakker op om initiativet.

– Jeg synes, det er fedt, der er nogen, der gider bruge tid på det, siger Sune Korsbakke, salgsassistent hos Rema 1000.

På sigt vil Madkassens frivillige gerne samarbejde med Hjørring kommune, så kommunens mest udsatte borgere også kan hente friske varer helt uden betaling.

– Vi har talt om, om vi kan lave noget med nogle madkuponer, som nogle af de mest udsatte kan få. Dem skal de så aflevere her, så de kan få en gratis pose mad, siger Maria Skov Riisager Mortensen.

Den idé møder velvilje fra kommunen, der har ros til overs for både de frivillige og købmændene.

– Det synes jeg, vi skal se positivt på. Det er et rigtig godt projekt, men det skal politisk behandles, og det må vi så se på, hvordan vi skal håndtere, når vi får en konkret ansøgning, siger Per Møller, konservativ viceborgmester i Hjørring.

Link til første artikel: Nystartet lokal forening til bekæmpelse af madspild

Kilde: TV2 Nord.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments