
Det har igennem mere end et halvt år været et stort problem, at ukendte personer har henkastet store mængder af først og fremmest husholdningsaffald i Nørregade.
Problemet har været, at ingen tilsyneladende er blevet set smide affaldet, hvilket har efterladt byens borgere og myndighederne med et uopklaret og træls mysterium.
I løbet af de seneste par uger er et og samme navn imidlertid af to forskellige borgere blevet fundet på et par stykker papir i det henkastede affald. Navnet er i sagens natur blevet givet videre til myndighederne.
Der er selvfølgelig ingen garanti for, at der er tale om navnet på synderen, men vedkommende kan i så fald anmodes om at holde et vågent øje med sit affald.
Dermed kan vi andre kun krydse fingre for, at det triste svineri bliver bragt til ophør.
Foto: Arkiv.