Måske handler det mest
om menneskesyn…

Det var flot af kontrolløren at vise rummelighed, overbærenhed og forståelse overfor den danske kvinde, for det er svært at få styr på det der med rejsekortet.

345

Jeg faldt på Facebook over nogle kloge betragtninger, som et rart menneske har gjort sig over at opleve andre mennesker.

Måske handler det kort og godt om menneskesyn, som vi jo nok ser lidt forskelligt på.

Måske handler det nogen gange om at tænke sig lidt om, før man handler og udtrykker sig. At trække vejret, så blodet fortsat kan strømme til hjernen og tilbage til hjertet.

Måske.

I dag sad jeg i tog på vej til Århus, da en kvindelig kontrollør tjekkede billetter/rejsekort.

Hun tjekkede hos et ægtepar af anden etnisk baggrund, som åbenbart ikke havde tjekket rigtigt ind på deres rejsekort. Kort og kontant beordrede hun manden til at stå af på næste station. Da toget holdt, så jeg han løb ud og tjekkede ind på rejsekortstanderen, men kontrolløren ville ikke lade ham stige på toget igen. Hun råbte af ham og skubbede ham væk fra toget.

Det kom til vildt håndgemæng, og manden var tydeligvis frustreret, i og med hustruen stadig sad i toget. En anden mandlig passager rejste sig og blandede sig, og truede den desperate mand på voldsommeste vis. Mandens hustru steg af toget, og toget kørte videre uden dem.

Manden, der blandede sig, kom grinende ind i togkupéen igen, og kontrolløren kom og roste ham for indsatsen. Senere på turen var der en dansk kvinde, der havde kludret i indtjekning med rejsekort. Hun hoppede af toget ved næste station og hoppede ind igen og fortsatte sin rejse.

Det var flot af kontrolløren at vise rummelighed, overbærenhed og forståelse overfor den danske kvinde, for det er svært at få styr på det der med rejsekortet.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments