Niels Gaardbo var ude med fluen og fik en god grønlænder på, men efter et par spring og en god fight endte den i nettet.
– Jeg manglede blot et par hundrede af stykket og besluttede at lægge den fra mig i græsset, mens jeg affiskede det sidste.Der skete ikke mere og vendte snuden tilbage. På lang afstand kunne jeg se, at der sad en krage, der hvor jeg havde lagt fisken, fortæller Niels Gaardbo.
Med bange anelser blev hans kadance øget og snart efter var han så tæt på, at den sky fugl lettede og fløj bort. De bange anelser viste sig at være velbegrundede. Kragen havde hakket hul i hans fine fisk lige bagved gællerne.
– Øv, det var surt. Heldigvis kunne jeg nøjes med at bortskære en enkelt centimeter af den ene filet, men det er min egen skyld, da kragen jo blot gjorde, hvad krager skal, nemlig at skaffe føde så nemt som muligt, og her var der jo servering på sølvtallerken, uddyber Niels Gaardbo..
Nogle dage senere var han igen ude med fluen, som blev lagt i et langt kast nedstrøms til modsatte bred og havde knap rørt vandet, før en sølvblank bredside lynede i solen.
Efter et par hidsige spring stillede den sig i et høl og nu begyndte et langvarigt sejtrækkeri. Den var ifølge lystfiskeren helt utrættelig, Selv med maksimalt pres var det, som om det ikke rigtig gjorde indtryk.
– Det var nu også, som om det ikke mærkede helt rigtigt. Efter lang tid kom den nærmere til overfladen, hvor jeg til min rædsel kunne se, at den var fejlkroget i siden lige under rygfinnen, forklarrer Niels Gaardbo.
Hver gang han forsøgte at få den til nettet, kunne den blot med et par enkelte slag med halen, næsten uden at bruge kræfter, lægge sig med siden til strømmen og komme uden for rækkevide.
– Jeg kunne nu se, at trekrogen havde revet en skindlap løs og kun havde fat i denne. Efter, hvad der føltes som en evighed, var den endelig så træt. at den kunne ledes til nettet, afslutter en lettet Niels Gaardbo
Fisken var angiveligt derfor fanget med mere held end forstand og målte 63 cm. og vejede 2,1 kg.
