Mange butikker hos Hirtshals Handel & Erhverv havde i den gode sags tjeneste pyntet flot op blandt andet med lyserøde balloner for at støtte Kræftens Bekæmpelse.
Ikke desto mindre var det måske frivillige og brugere hos den lokale afdeling af LOOP Fitness, der blev mest synlige i gadebilledet, da der blev fejret Lyserød Lørdag i Hirtshals. Markeringen skete ikke mindst med gratis kagebord sponsoreret af Konditor Bager Højene og Hirtshals. Kagebordet var dækket op i butikslokalet ved siden af Høj Data i Nørregade.
Skønt er det altså også, at støtte til så alvorlig en sag kan markeres så flot og bakkes op med så godt humør. LOOP tog turen rundt til de fleste af butikkerne hos Hirtshals Handel & Erhverv. Hatteløft herfra!