
Det er bestemt ikke uden grund, at de hos Hirtshals Rideklub er taknemmelige efter weekendens store sommerstævne på Landlyst.
Sjældent har de haft så mange startere til deres såkaldte D-stævner, så de er både taknemmelige og glade. Der har været en hel del klargøring op til stævnet med etablering af nye dressurbaner, maling af spring og meget andet, men her har klubbens opstaldere og parthavere ydet en enorm indsats.
– Vi vil gerne sige tusind tak for et super godt stævne. Det har som sædvanligt været en fornøjelse at besøge jeres dejlige klub, noterer Buster og Ronja Thomsen.
– Tusind tak for et super stævne. Tak for hjælpsomheden med et dækken til min hest, så hun kunne overnatte på folden sammen med August, lyder det fra Helle Elgaard Jensen.
Der var undervejs på den første dag lidt kritik af underlaget på bane 2, men det fik klubben hurtigt rettet op på, hvorefter stævnet blev fortsatte til alles fulde tilfredshed.
Foto: Hirtshals Rideklub.






















































