Luciaoptog i kirkerne i Sørig og Bindslev

Traditionen tro gav Bindslev kirkes Spire- og Børnekor, ledet af Alena Jespersen,  Lucia-optog i kirkerne i både Bindslev og i Sørig.

33

I Sørig Kirke gik Spire- og Børnekoret Lucia-optog, derefter sang MAS koret fra Sæby. MAS koret, ledet af Jette Sørensen, består af omkring 30 glade sangere, som synger både rytmiske og traditionelle korsange.

– Spire- og Børnekoret gav ud over sit eget program også sange sammen med MAS-koret. Der var bl.a. Anne Linet, Rasmus Sebach, en New Zealand’sk julesalme “Solbarn”, som er meget relevant i denne tid med krig og flygtninge, men det er netop også vigtigt at huske på, at vi ikke må miste håbet om fred. Der var også sange af Juice, Soap, Christina & Remee – “Let love be love”, fortæller Bo Jespersen.

I Bindslev Kirke gik Spire- og Børnekor Lucia-optog, derefter sang Bindslev-koret. Bindslev-koret, ledet af Jens Nielsen, består af omkring 35 sangere, som synger både rytmiske og traditionelle korsange. Spire -og Børnekor sang sammen med Bindslev-koret jule-hit “Om Jul”af en lokal komponist Jens Nielsen.

– Det var rigtig gode aftener i selskab med byens musikalske kræfter, både store og små, fastslår Bo Jespersen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments